Mesterværk uden sammenligning

Anmeldelse af Charles Foster: Mit liv som dyr, udgivet på Gyldendal den 1. marts 2018.
Anmeldt af Kristine Kold Vestergaard Strandsby
Foto: bogens omslag / Gyldendal.dk
Har du nogensinde forstillet dig, hvordan det er at leve som et dyr? At spise regnorme som en grævling eller at flyve som en mursejler? I et forsøg på at forstå relationen mellem mennesker og dyr – og naturen generelt – har professor og dyrlæge, Charles Foster, søgt ud i naturen for at leve som dyrene og finde svar på overstående spørgsmål. Resultatet er Mit liv som dyr, og det er ikke blot et velskrevet og underholdende værk, det er også oplysende og fyldt med stof til eftertanke.
…
