Anbefaling af Orhan Pamuk: Den rødhårede kvinde udgivet ved Gyldendal, d. 28. januar 2019.
Anbefalet af Isabel Vetting Pedersen
Foto: Isabel Vetting Pedersen
Orhan Pamuk har skrevet flere fantastiske romaner og modtog med rette Nobelprisen i litteratur i 2006. Nu er han tilbage med endnu en fantastisk bog, som varmt kan anbefales. I Den rødhårede kvinde tager han endnu engang fat i debatten om den østlige – og den vestlige – kultur pakket ind i en smuk fortælling om forholdet mellem far og søn. Selvfølgelig med et spændende plot og som foregår i byen, som hans romaner ofte kredser om; Istanbul.
Orhan Pamuk har skrevet en spændende fortælling om drengen Cem, der bor i Tyrkiet, og som i takt med at han selv vokser sig større, ser Istanbul ekspandere voldsomt. Bogen er delt op i tre dele: Den første, hvori Cem fortæller om sin opvækst, den anden, hvori Cem fortæller om sit voksenliv, og til sidst en tredje del, hvor den Rødhårede Kvinde fortæller.
Sommerferien i Öngören
Fortællingen begynder i det ydre Beşiktaş. Cems far forlader familien og for at skaffe penge nok til at komme på universitetet, tager Cem afsted med brøndgraveren Mester Mahmut til Öngören for at grave en brønd til en ny fabrik. De graver i mange dage, og om aftenen fortæller Mester Mahmut og Cem historier og myter til hinanden. Særligt to myter fanger Cems interesse: det vestlige epos Kong Ødipus og det østlige, iranske nationaldigt Shahname. Mester Mahmut bliver som en far for Cem, og deres bånd styrkes gennem de mange hårde uger.
I byen Öngören er en teatertrup ankommet, heriblandt den Rødhårede Kvinde, som straks fanger Cems opmærksomhed. Årene går, og Cem bliver gift og bliver entreprenør, men han kan alligevel ikke lægge de måneder i Öngören bag sig. Noget ændrede sig inde i Cem den sommer. Hans tætte bånd med Mester Mahmut ligger som en uforløst byrde over ham, fordi han ikke selv kan få nogle børn med sin kone. Derfor begynder de sammen at interessere sig for de gamle myter, som Cem og Mester Mahmut delte for mange år siden.
Antikke tragedier og mellemøstlige myter
Orhan Pamuk skriver medrivende om Cems oplevelser, og man lever sig ind i hans tanker og følelser: alt fra sorg over den far, der forlod ham, til spænding, drama og kærlighed. Orhan Pamuk lykkedes, som så mange gange før, med at fange følelsen af den splittelse som Istanbul rummer, med den ene fod i vesten og den anden i østen, blandt andet i valget af myterne, men også i selve hovedpersonen, som hele tiden står overfor svære valg. Myterne renser Cems sind og befrier ham for følelsen af skyld, som han bærer rundt på, som en konsekvens af sin og konens barnløshed. Hovedpersonen er meget interesseret i den antikke tragedie, men bliver også fanget af myten om Rostam og Sohrab, som i modsætning til Kong Ødipus ender med, at faren slår sin søn ihjel i en skæbnesvanger duel. Cem rejser verden rundt med sin kone, og i hver by tager de ind på museer, hvor de kan kigge på maleriske illustrationer af den mellemøstlige myte og den antikke tragedie. Men de finder ikke en tilfredsstillende afbildning af Kong Ødipus. Som Cem siger:
En medrivende fortælling
De smukke beskrivelser går igen gennem hele romanen og tilføjer noget poetisk til den konkrete virkelighed hovedpersonen befinder sig i. Orhan Pamuk tilbyder os små glimt fra en kultur helt anderledes end vores, der alligevel har et strejf af genkendelighed over sig; lige fra brøndgraveren Mester Mahmut og den omstrejfende teatertrup, til det barnløse par, der søger trøst i myterne. Den rødhårede kvinde kan varmt anbefales til alle, der ønsker at læse en gribende fortælling om fædre, sønner og myter.
Leave a Reply