Årets sommeranbefaling – Læs dig fri af hverdagens tankefælder

Anbefaling af David Foster Wallace: ”Dette er vand”, kandidattale ved Kenyon College, USA, 2005

Af August Toftgaard Madsen

Sommeren er over os, og ferien står for døren. Det er tid til at bryde med hverdagens gentagelser – både med de daglige rutiner og tankemønstrene som de afføder. Det er tid til at løfte hovedet og se sig omkring, og derfor er årets sommeranbefaling en kort tekst som handler om netop dette.

Det drejer sig om den amerikanske forfatter og litteraturprofessor David Foster Wallaces tale til de graduerende kandidater ved Kenyon College i USA 2005. I talen advarer Wallace mod voksenlivets tankefælder. De er umulige at undgå, for de falder os så naturligt at vi må anstrenge os for at skille dem fra vores bevidsthed. Ydmyg og ærlig tager Wallace et stort spørgsmål op: Hvordan undgår vi at stirre os blinde i meningsreducerende hverdagstænkning? Et alment svar har han ikke, men spørgsmålet angår værdien af humanistisk uddannelse. Således er denne artikel en refleksion over værdien ved at læse. Littuna går midsommermeta; vi løfter hovederne med jer og reflekterer over værdien ved at beskæftige sig med litteratur.

Wallace begynder talen til sit unge publikum med at åbne for en gammel kliché. Klichéen lyder at humanistisk uddannelse ikke handler så meget om at blive fyldt med viden som om at ”lære at tænke”. Og at ”lære at tænke”, tilføjer Wallace, handler ikke om at oplære evnen til at tænke, men om at gøre sig bevidst om sin frihed til at vælge hvad man vil tænke på.

Forskellige personer kan lægge forskellige betydninger i samme hændelse. Wallace kommer med et eksempel:

To mænd sidder på et værtshus i Alaska da samtalen falder på Guds eksistens. Den ene er religiøs, og den anden er ateist. Ateisten siger: ”Hør, det er ikke fordi jeg ikke har forsøgt at tro på Gud. I sidste måned fór jeg vild i ødemarken, det var snestorm og 30 grader under frysepunktet, og jeg faldt på knæ og råbte ’Gud, hvis du findes, red mig eller jeg dør’”. Den religiøse ser op; ”Så må du jo tro på Gud nu, siden du stadig lever?”. ”- Nej”, svarer ateisten og ruller med øjnene, ”alt der skete var at to eskimoer kom tilfældigt forbi og viste mig vejen tilbage”.

Historien handler ikke om hvem af de to der har ret. Begge er de så overbeviste i deres syn på verden at de ikke giver sig selv mulighed for at tænke anderledes.

Faren ved ikke at udøve en smule selvkritisk kontrol med sin tænkning, advarer Wallace, er at havne i et syn på verden som man føler sig helt og urokkeligt sikker på, men som er fuldstændig forkert og misforstået.

Så vær mindre arrogant i din tolkning af dine oplevelser, opfordrer Wallace. Opråbet lyder bedrevidende, men Wallace skjuler ikke sit eget besvær med at hæve sig over hverdagstænkningen. Når han ikke formår at gøre det, er han sig selv og sine egne behov nærmest.

Med egne behov som orientering for sin tænkning bliver Wallaces måde at skabe mening af sine oplevelser på usmageligt selvcentreret. En tur i supermarkedet bliver et helvede: Han hader indkøb og vil hurtigst muligt hjem, men de langsomme pensionister fatter ikke at de skal gå ind til siden på de smalle gange mellem hylderne, ved kassen er der ti meter kø fordi den nærige supermarkedskæde har permanent underbemanding i butikkerne, også selvom det er myldretid, og i køen ved siden af skriger en grim, træt mor af sin ADHD-agtige unge mens forfærdelig industripop runger ud af højtalerne; alt og alle er i vejen for ham.

Det er oplagt og fristende at tænke på denne måde efter en lang og udmattende hverdag, men gør man det, styrer man sig selv mod livstræthed og depression. For gør man sig selv og sine egne behov til udgangspunktet for sin tolkning af verden, bliver man mentalt og hjælpeløst alene.

At gøre sig bevidst om sin tænkning, siger Wallace, handler om at føre en sikker og komfortabel i-landstilværelse i 30, 40 eller 50 år uden at få lyst til at begrave sig levende. Det handler om at rive sig løs fra sin ukritiske trosskabelon og foretage et bevidst valg om måden man vil stykke mening sammen af sine oplevelser på så hverdagens begivenheder bliver ladet med værdi. Måske har den utiltalende kvinde i kassekøen siddet vågen i tre nætter og holdt sin dødeligt syge mand i hånden, spekulerer Wallace; måske var det hende der dagen forinden sparede dig for administrativt besvær på kommunekontoret ved at udvise en smule bureaukratisk overbærenhed. Og måske har manden der krydsede ind foran dig på omfartsvejen et sygt barn liggende på bagsædet som skal akut på hospitalet. I så fald er det dig der er i vejen for ham.

Ja-ja, spekulationerne er usandsynlige, men de er heller ikke utænkelige. Du vælger selv hvilke fortællinger du lægger til grund for din tolkning.

Wallace nævner det ikke eksplicit, men det er værd at bemærke litteraturens status i denne sammenhæng. Litteraturen oplærer læseren i at tænke i fortællinger og præsenterer os gennem sine karakterer for et udvalg af måder at tolke verden på. Fortællingerne udfordrer læserens eget tolkningsgrundlag, og således genvækker litteraturen den selvkritiske opmærksomhed som hverdagens gentagelser sløver.

Der er forskel på viden og tænkning, men også på tænkning og bevidsthed, hævder Wallace, og han insisterer på muligheden for at adskille bevidstheden fra hverdagens tankefælder så vi kan indtræde i en tilstand hvor vi bliver opmærksomme på vores frihed til selv at vælge hvad vi vil lægge af mening i vores oplevelser. Wallaces eget valg af ”bevidst tolkningsgrundlag” er bemærkelsesværdigt og lærerigt – om det bør man læse fra hans egen hånd ved at følge et af nedenstående links.

Wallace er ydmyg, personlig og overbevisende. Han formår at åbne for store spørgsmål ved at dele sine frustrationer og bitre erfaringer i et underholdende og lettilgængeligt sprog. Talen er kort og tankevækkende – en god begyndelse på læserens ferie.

Littuna vender tilbage i slutningen af august og ønsker alle en god sommer.

_ _ _ _

Hvor finder jeg Wallaces tale?

Lydsporet fra Wallaces tale findes på youtube. Wallace er en exceptionel taler, så er man fortrolig med det engelske sprog, bør man høre den. Talen kan høres her.

En transkribering af talen findes her:

Talen er også trykt på dansk i Kristeligt Dagblad, d. 29. august 2014. Teksten adskiller sig enkelte steder indholdsmæssigt fra sin engelske original. Artiklen er i dag tilgængelig online på Kristeligt Dagblads hjemmeside. Læs den her.

Endelig findes talen i bogen Dette er vand, udgivet på Forlaget KLIM, 2014. Bogen er en samling af Wallaces essays og journalistiske reportager og kan således være et udgangspunkt hvis man har mod på videre læsning.