Apokalypsens nye verdensorden

By littunAdmin Anmeldelser

Apokalypsens nye verdensorden

Apokalypsens nye verdensorden

Anmeldelse af Jonas Eika: Efter Solen udgivet på Forlaget Basilisk d. 18. april 2018

Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall

Foto: Basilisk.dk / Bogens forside

Jonas Eikas Efter Solen tager sin læser med på en uforglemmelig rejse, der blandt andet byder på rumvæsener, solrige strande med beach boys, en IT-konsulents undergrundsmøde og en koncert i Las Vegas. Novellesamlingen er en helt særlig Science-Fiction-oplevelse, der i høj grad skiller sig ud på den danske litterære scene.

Den forfatterskoleuddannede Jonas Eika debuterede i 2015 med romanen Lageret Huset Marie, der blandt andet bød på en altomfattende kærlighedsfortælling samt beretninger fra dagligdagen på Dansk Supermarkeds store varelager. Med Eikas anden udgivelse, Efter Solen, bryder han med den realistiske romanform til fordel for en særdeles surrealistisk novellesamling. Novellesamlingen kredser om en række skæbner, der alle stræber efter at være en del af et fællesskab – at være en del af noget større.

Materialiteten opløses

Baggrunden for denne søgen mod fællesskabet synes at være fremkaldt af en dyb ensomhed, der i samlingens indledende novelle manifesteres i en IT-konsulents fundamentale glædesløshed:

”Jeg blev overvældet af tristhed, en stor, gråhvid følelse i hvis yderkant der svævede et mørkt objekt som jeg ikke kunne fastholde. Indimellem fik jeg øje på et hjørne eller en brudflade, men så snart jeg søgte videre derfra for at afdække objektet yderligere forsvandt det, og da jeg så ville vende tilbage til mit spinkle udgangspunkt var dét også væk.”

Det interessante ved Efter Solen demonstreres netop i det udvalgte citat, hvor tristheden får sin helt egen materialitet. Det abstrakte, heriblandt følelser, kan være svære at videreformidle og forstå, men i Efter Solen formår Jonas Eika bogstaveligt talt at gøre tristheden håndgribelig. Beskrivelsen vækker læserens sanser, der dermed ikke nødvendigvis skal bruge sin forstand til at forstå følelsen.

Den materielle vending er ikke kun øjensynlig i Eikas organiske og sansende sprog; materialiteten kommer også til udtryk som et fremtrædende tema i novellesamlingen som helhed. Den midterste novelle i Efter Solen er i høj grad Science Fiction-præget, hvilket er tydeligt i beskrivelsen af den metafysiske sammenkomst af menneske og natur:

”Nogle af pattedyrene trak sig ud af den store fællespels og gik som i trance hen og trykkede sig ind til Antonio. To prærieantiloper, en los, flere prærieharer og vildkaniner, de fandt deres plads mellem hinanden og begyndte at smyge sig op ad hans ben og skød. Fuglene landede på hans skuldre, firben sprang via antiloperne op på hans bryst og trykkede deres bug mod det. Men han var fyldt til huden med skrigets vibration og mærkede dem ikke. Den fik hans omrids til at flimre i et krystalgrønt lys som var selve mødet mellem hans egen og dyrenes kroppe. ”

Novellerne finder sted vidt forskellige steder: En strand i Cancún, Nevadas ørken, og noget der minder om London. Men fælles for dem alle er, at de beskæftiger sig med en alternativ materialitetsforståelse, hvor grænsen mellem fast og flydende form, samt den skæbnesvangre grænse mellem liv og død, langsomt er under afvikling.

Hvad sker der, når Solen forlader os?

Apokalypsen er tydeliggjort i Efter Solen: Alle novellens karakterer befinder sig i overgangsfasen mellem en verdensforståelse, der snart ikke længere er gældende, og en ny, alternativ tilstedeværelse. For hvad sker der, når Solen har gået sin gang hen over himmelbuen for sidste gang? Nutidens astronomer mener, at når vores stjernesol har opbrugt al sin livsenergi, vil den udvide sig i en sidste manifestation af dens skaberkraft. Udvidelsen vil være så kraftig, at Jorden bliver opslugt af den brændende plasmamasse. Da vil Jorden og alle dens beboere blive forenet med de livsgivende stråler, der er selve vores eksistensberettigelse.

Er det denne verden, Eika skildrer i Efter Solen? Jeg ved det ikke. Men det er en fantastisk velskrevet novellesamling, der efterlader sin læser med et alternativt syn på tingene omkring sig og en følelse af genkomst: Gennem Eikas udtryksfulde sprog etableres en diskurs, hvor der er en evig forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Denne alternative tidsopfattelse gør læseoplevelsen til en helt særlig og anbefalelsesværdig rejse.