Anmeldelse af Peter Handke: Ulykkelig og uden ønsker, udgivet 27. marts 2020 på Batzer & co., oversat og med efterord af Madame Nielsen
Anmeldt af Hans Peter Madsen
Foto: Hans Peter Madsen
Den østrigske nobelpristager Peter Handkes mor begik selvmord i 1971. Kort efter satte han sig ved skrivemaskinen og beskrev hendes fladtrykte liv i den korte roman Ulykkelig og uden ønsker. Hendes liv var præget af fattigdom, vold og et nådesløst undertrykkende patriarkalsk samfund, der tvang hende til at leve som en type, og ikke som et individ. Handke lægger ikke fingrene imellem i sit grusomt rørende, men aldrig sentimentale portræt.
Anbefaling af Rosamund Lupton: Sister, udgivet på Little, Brown Book Group d. 2. september 2010.
Anbefalet af Lærke Fredsøe
Fotograf: Lærke Fredsøe
Da Beatrices søster Tess bliver meldt savnet, beslutter hun sig for at kæmpe mod sin familie og endda myndighederne, der alle hurtigt accepterer, at de har mistet Tess. Det er en rørende kamp mod hemmeligheder, der afslører, hvor lidt Beatrice egentlig ved om den lillesøster, hun troede, hun var så tæt med. En gribende, velformuleret og billedrig historie om båndet mellem to søstre, bundet med så tæt en knude, at end ikke en forrykt verden kan binde den op.
Anmeldelse af Ida Holmegaard: Look, udgivet på Rosinante d. 7. februar 2020.
Anmeldt af Anna Rosenbæk Fynbo
Foto: Anna Rosenbæk Fynbo
Ida Holmegaard føler sig frem i teksten, nærmest som når man rører ved og føler på et stykke stof. Look består af en række personlige tekster og kulturelle læsninger af tøj, der minder om essayets stil og refleksivitet.
Anmeldelse af Thomas Melle: Med verden i ryggen, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 27. marts 2020. Oversat af Jacob Jonia.
Anmeldt af Emil Leegaard
Foto: Emil Leegaard
Thomas Melle er bipolar, og har været det længe. Med verden i ryggen skildrer hans sygdomsforløb, hans maniske perioder, hvor han er verdens centrum, og hans depressive perioder, hvor han prøver at samle op på de stumper, der er tilbage af hans liv.
Anbefaling af Mette Norrie: Statister, udgivet d. 29. maj 2019 på EC Edition
Anbefalet af Simone Eriksen
Foto: Simone Eriksen
Mette Norries Statister indeholder 11 noveller, der alle omhandler en eller anden form for fællesskaber. Både dem, man aktivt vælger at være en del af, men også dem, man ikke vidste, man var inkluderet i. Denne påmindelse om, at fællesskaber kommer i forskellige former, er lige præcis det, som man har brug for under Coronakrisen.