Litterær artikel om tendenserne inden for den nyere børnelitteratur
Af Sisse Lorenzen
Fotograf: Sisse Lorenzen
I det 21. århundredes børnelitteratur finder man fortællinger om alt fra aborterede fostre til autisme; alvorlige emner, der sprænger grænserne for, hvad der hidtil er skrevet om inden for børnelitteraturen. Det har resulteret i, at flere forældre, pædagoger og bibliotekarer stiller spørgsmålet: Er det overhovedet for børn?
Litterær artikel om krigsmotivet i finsk litteratur.
Af Mia Nikander
Fotograf: Mia Nikander
I tidligere artikler har jeg, med udgangspunkt i Kalevala, Syv brødre og Mumitroldene, skrevet om fantastiske og komiske elementer i finsk litteratur. Men i denne uge har jeg valgt et mere alvorligt fokuspunkt i min undersøgelse: Krig og dens indflydelse på litteraturen.
I min sidste artikel om finsksproget litteratur beskrev jeg litteraturens begyndelse, dens rødder i mytenog de stærkenationale bevægelser omkring den. I denne artikel vil jeg behandle naturen og dens betydning og tilstedeværelse i finsk litteratur.
”To be – or not to be.” Dette spørgsmål er fra en af litteraturhistoriens mest berømte monologer og det ytres af hovedpersonen i Shakespeares Hamlet fra 1603. Hamlet er i høj grad et værk, som er et produkt af sin samtid, men alligevel vedbliver den plagede prinsefigur at gå igen i vores moderne populærkultur. Det seneste skud på stammen er den unge digter Caspar Erics eksperimenterende nyfortolkning af den kanoniserede historie i teaterstykket #amlet, der lige nu spiller på Aarhus Teater. Men hvad er det ved den mere end 400 år gamle fortælling, som vedbliver at være aktuelt?
Med rødder dybt i den verden, der omgiver os, og med en realisme, der gør bogens mareridt til kun alt for nær virkelighed, skildrer Karin Boye med romanen Kallocain fra 1940 det etiske kollaps i et samfund, hvor mennesket mister den sidste ret til privatliv – retten over sine egne tanker.