Anmeldelse af Louis Jensen: Hurra & Velkommen! Nye Firkanter, Gyldendal 2014
Anmeldt af Ditte Obeling
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Jeg åbnede bogen med en nagende skepsis: Man kan da ikke skrive 1001 firkantede historier, uden at nogle af dem bliver – nå ja, firkantede? Men Louis Jensen kan åbenbart, for efter de første historier havde sat små spirer af ord-fryd i mig, forsvandt min tilbageholdenhed. Jeg gnaskede lykkeligt bogen i mig, så bogstaverne drev ned ad hagen.
I de sidste par år har Victor Hugos Les Misérables haft en renæssance. Musicalen over værket har levet i bedste velgående i de sidste 30 år, og den blev i 2012 igen populær i form af en musicalfilm, der indeholdt stjerner som Hugh Jackman og Anne Hathaway. I Danmark blev musicalen spillet på Aarhus teater i dette forår, og i dét følge udkom den første korrekte oversættelse af værket på dansk. Men hvorfor oplever Les Misérables denne genopblomstring, og hvad kan en bog fra 1862 overhovedet sige os i dag?
Anmeldelse af Jon Helt Haarder Performativ biografisme, d. 13. maj 2014, Gyldendal.
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Performativ biografisme er et overordentligt velstruktureret teoretisk værk. Fra første side klarlægges strategi og hensigt gennem reflekterende forfatterkommentarer, sådan at der hele tiden holdes en hånd under læseren. For selvom værket har en akademisk retorik og der ikke hersker tvivl om, at det primært henvender sig til velbelæste litterater, så forbliver det stadig spiseligt. Dette skyldes hovedsagligt Jon Helt Haarders brillante evne til aldrig at tabe sin læser af syne og den fine balance mellem et akademisk sprog og en humoristisk nede-på-jorden tone.
Anmeldelse af Stoner af John Williams, Lindhardt & Ringhof, udkommet 28. april 2014
Anmeldt af Stine Liberty Svenningsen
Foto: Bogens omslag / lindhardtogringhof.dk
Det er ikke så lidt at udtale om en bog, at den er ”den bedste bog, du aldrig har læst.” (Carsten Andersen, Politiken). Men sådan er det blevet sagt om Stoner, som er skrevet af den afdøde John Williams – i 1965. For bogen er langtfra en nyudgivelse, men har i dag fået en renæssance og er blevet hyldet som ”den perfekte bog” (The New York Times).
I folkeskolens sidste år (hvor dansk udvider sig og som fag begynder at indeholde undervisning i journalistik og medier) fik jeg at vide, at jeg aldrig måtte skrive en kronik om, at ”jeg ikke kan lide pædofile”, at ”pædofile bør få kappet snippen”, og den slags. I det lå den pointe, at man i en kronik skal synes noget rigtig meget, og det om noget, alle ikke er enige om. Det at man ’ikke kan lide pædofile’ er derfor ikke kronik-materiale. For det er vi alle sammen enige om, at vi ikke kan. Det på trods af, at ’pædofili’ egentlig ikke er ulovligt. Pædofili er en seksuel orientering, der ikke er forbudt. Det er seksuelle overgreb til gengæld; at handle på sin seksuelle orientering mod børn, der ikke har en idé om, hvad sex indebærer og om det er noget, de vil.
