Anmeldelse af Lise Villadsen: Huse med børn, udgivet på forlaget Gutkind d. 30. september 2025
Anmeldt af Signe Nielsen
Lise Villadsens første roman til voksne er en psykologisk thriller om, hvad der sker, når misundelsen griber om sig. I Huse med børn møder vi det, der kunne være blevet en moderskabsberetning, men endte som en gyser. Debuten er fængende – og indimellem skræmmende relaterbar.
…
Anmeldelse af Irene Solà: Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket, udgivet på Politikens Forlag d. 13. august 2025. Oversat fra catalansk af Ane-Grethe Østergaard.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I catalanske Irene Solàs roman Jeg gav dig øjne, og du så mod mørket er grænserne mellem fortid og nutid, under- og oververden, døde og levende opløst. I et hus, hvor en flere hundrede år gammel slægt af kvinder deler tag, bliver jeg over et mørkt og mystisk døgn inviteret til de dødes festforberedelser – for snart mister de levende en kvinde, og de døde bliver en kvinde rigere.
…
Anmeldelse af Karl Ove Knausgård: Arendal, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 10. oktober 2025. Oversat fra norsk af Sara Koch.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
I takt med at dagene bliver kortere, har jeg læst sidste skud på stammen i Knausgårds Morgenstjerne-serie. Arendal er femte bind i den stort anlagte romanserie, og vi bliver endelig lidt klogere på, hvad der er Syverts (altså, Syvert seniors) skæbne.
…
Anmeldelse af Samantha Harvey: Seksten solopgange, udgivet på Gads Forlag d. 21. august 2025. Oversat fra engelsk af Mathilde Moestrup.
Anmeldt af Laura Højberg Skovhuus
Foto: Laura Højberg Skovhuus
Hvis du havde muligheden for at se Jorden fra rummet, ville du så gøre det? Det spørgsmål har jeg stillet mig selv flere gange i min læsning af Samantha Harveys Seksten solopgange, en roman der dyrker langsommelighed og perspektiv.
…
Anmeldelse af Thomas Bach: Bunker, udgivet på Gutkind d. 18. september 2025.
Anmeldt af Ursula Marie Dyekjær
Foto: Ursula Marie Dyekjær
I Bunker tager Thomas Bach mig direkte tilbage til en nostalgisk følelse af sidde i en sofa og se en dansk coming-of-age film fra 00’erne. Det niver i maven, når den unge Sonny roder sig hovedløst ud i halvfarlige situationer, og jeg vil ruske i ham: Sonny, søde ven, du har ikke styr på det!
…