Anmeldelse af Malene Ravn: I dine øjne, udgivet af Gyldendal den 20. september 2018
Anmeldt af: Simone Eriksen
Fotograf: Simone Eriksen
I Malene Ravns roman I dine øjne følger man historien om et uægte barn, hvis biologiske forældre er en ung dansk pige og en ældre kinesisk mand, som har en affære i slutningen af 1920’erne. Romanen strækker sig fra 1901 indtil 2001, hvilket betyder at læseren får et helt unikt indblik i en familiehistorie, der forløber over et århundrede med alt hvad det indebærer – kærlighed, nysgerrighed, svigt, skuffelse og forvirring omkring, hvem man er, hvor man kommer fra, og hvor man hører til.
Romanens hovedperson Erik bliver født i 1930 i Aalborg som følge af en kort affære mellem den unge danske pige Gudrun og den ældre, kinesiske tryllekunstner Lai Fun. Romanen er delt op i fire dele, hvoraf de to første dele omhandler hans forældre og deres baggrund, og dermed udgør Eriks forhistorie, som er afgørende for resten af romanens handlingsforløb. Gudrun vil ikke kendes ved Erik ved fødslen, da han udseendemæssigt tager meget efter sin kinesiske far. Han bliver derfor sendt på børnehjem, hvor han tilbringer de første fem år af sit liv, inden Gudrun og hendes nye mand Alfred henter Erik hjem. Erik får aldrig etableret et trygt og tillidsfuldt forhold til sin mor, da hun simpelthen ikke interesserer sig for ham. I stedet træder Alfred til, og han og Erik bliver hurtigt tæt knyttet til hinanden. Alfred er den første der lytter til Erik og oprigtigt viser interesse for ham, og holder hvad han lovet, hvilket kommer til udtryk, da han vil bygge en seng til Erik:
Følelsesmæssig rutsjetur
Malene Ravn har formået at skabe en roman, hvor man kommer hele følelsesregistret igennem flere gange. Eriks historie starter med, at han gang på gang bliver valgt fra af både børn og voksne på grund af hans udseende, hvorefter han endelig oplever det første lyspunkt i sit liv, da Alfred kommer ind i billedet. Moderens ægteskab til Alfred braser, og han forsvinder derfor ud af Eriks liv. Der opstår en masse tumult i Eriks liv i form af, at de bliver smidt ud af deres lejlighed og moderen, som gifter sig igen. Denne mand er Alfreds modsætning, da han stjæler fra Erik og tæsker ham, og samtidig med dette bliver Erik mobbet i skolen både fysisk og psykisk. Glæden kommer ind i Eriks liv igen, da han får en god kammerat, der er ligeglad med Eriks udseende. De vokser dog fra hinanden, og igen er Erik efterladt alene tilbage.
Romanen følger Erik ind i hans voksne liv, hvor han selv stifter familie, og han lægger derfor sin fortid bag sig, indtil han får en datter, der er meget nysgerrig omkring hendes fars opvækst, hvilket skaber gnidninger imellem dem. Sådan er det romanen igennem: Erik oplever glæde og lykke, men før han ved af det, bliver det taget fra ham igen på den ene eller den anden måde, hvilket giver læseren mange knuder i maven på hans vegne. Netop disse knuder gør, at man som læser har svært ved at slippe bogen, da man så inderligt håber, at han får noget medgang i livet – og gerne hurtigt, da man virkelig får empati med den lille søde dreng, der har det svært, men alligevel formår at skabe sin egen lykke.
Leave a Reply