Anbefaling af Michel Houllebecq: Underkastelse, udgivet på Rosinante & Co 2016, oversat af Niels Lyngsø.
Anmeldt af Ditte Plauborg Larsen
Foto: Bogens omslag // rosinante-co.dk
I en nær fremtid oplever Frankrig et politisk skifte: en muslimsk kandidat lader til at vinde det franske præsidentvalg. Valget og et nyt Frankrig under udvikling skildres af den relativt uinteresserede François, litteraturprofessor ved Paris III – Sorbonne, der ser sit liv gennem sin interesse for den franske forfatter Huysmans. En ellers ensom og trist tilværelse tilbydes nyt lys gennem landets omvending til islam – men hvad vil prisen være?
Hvad sker der med Frankrig, når muslimske Ben Abbes står til at vinde præsidentvalget i 2022? Hvad vil det betyde for kvinden? For manden? For familielivet? For universitetet? Svaret er en hel masse og så alligevel ikke noget videre. Det er i hvert fald hvad François videregiver. For selvom der sker radikale ændringer for Frankrig, både i den private og offentlige sfære, påvirker det ikke François’ liv, og han lader kun kort ændringerne komme til orde gennem romanen.
François bor alene i en lejlighed i Paris og fylder sine dage med at undervise om Joris Karl Huysmans (1848-1907), have sex med yngre kvinder, drikke alene om aftenen, tømme sin postkasse, gå rundt i Paris’ gader, og subtilt fodre sit eget ego. Han har ikke nogen nære venner, kun sine kollegaer og den lejlighedsvise prostituerede, når der går langt imellem kærlighedsaffærerne. Han har ikke nogen fast politisk holdning, og han beskæftiger sig i virkeligheden kun i begrænset omfang med valget og virkningerne heraf. Han har, når alt kommer til alt, nok rigeligt i Huysmans og sine gamle vaner.
Huysmans som omdrejningspunkt
François vender konstant tilbage til sin tyve år gamle interesse for den dekadente forfatter Huysmans. Han føler et behov for at følge i hans fodspor, og rejser fra Paris under omvæltningen til det nye politiske miljø, for at opholde sig i et kloster, hvor han også skrev en del af sin afhandling (naturligvis også om Huysmans). Han støder på mennesker, emner eller samtaler, som minder ham om Huysmans – noget han har gjort eller sagt – og læseren trækkes fra en nutidig samtale og ind i François’ hoved, for at høre, hvordan Huysmans mon ville have forholdt sig til den givne situation.
Det er nemt at fornemme den mand François er: en ensom, småskør professor, som gang på gang fortæller sig selv, at nu er hans akademiske og intellektuelle karriere ovre, men gang på gang trækker i land. Han lever i gentagelser: gentagelser om Huysmans; om korte kærlighedsforhold; tilbagevenden til Myriam, hans seneste kærlighed; at nu er hans intellektuelle karriere slut, og alkohol. François fylder sit tomme liv med gentagelse på gentagelse, mens vi hører om, hvordan hans verden ændrer sig, og med islams indtog i Frankrig, på universiteterne og i hjemmet, byder en ny mulighed for lykke sig; hvis han konverterer til islam, vil han ikke blot kunne fortsætte som universitetsprofessor, men få op til flere unge koner.
Houellebecq og det islamiske Frankrig
Houellebecq tilslutter sig med Underkastelse koret af stemmer, der forholder sig kritisk til den politiske situation i Europa. Grunden til, at Det Muslimske Broderskab med Ben Abbes i spidsen, ender med at vinde, findes i, at det højreekstremistiske parti Front National vinder frem, og de resterende partier går i koalition med Det Muslimske Broderskab. På mange måder sætter Houellebecq ikke ord på, om den forandring, Ben Abbes bringer med sig, er positiv eller negativ for Frankrig, fordi François kun i meget begrænset omfang forholder sig til dette. Men selv gennem François’ ukritiske briller, får man øje på problemerne; universitetsansatte skal være muslimer, for fortsat at må forske og undervise; kvinderne trækker sig fra arbejdsmarkedet, og selvom dette medfører et dyk i arbejdsløsheden, gøres det tydeligt, at kvinder ikke har noget at gøre på arbejdsmarkedet, men skal holde sig hjemme og passe hus – sammen med deres mands andre koner. Houellebecq viser den kontrol over samfundet og individet, der potentielt kan opstå sammen med et islamisk styre.
Det, vi ser, er en politisk dystopi. Ikke en ”verden-er-gået-under”-dystopi, men en på en anden måde virkelighedsnær dystopi, hvor det er politik og frygt, fremfor naturens hævn over menneskets mangler, der driver dystopien til virkelighed. Houellebecq viser et land i forandring, og lader spørgsmålet om de langsigtede konsekvenser, både for Frankrig og for Europa, forblive ubesvarede. Underkastelse er en storslået roman om et liv, der er gået i stå, og et land der går baglæns. Og hvis man ikke ved noget om fransk politik, før man læser romanen, ved man i hvert fald en god del efterfølgende.
Leave a Reply