Anmeldelse af Jan Kjærstads: Berge, udgivet på Aschehoug, d. 23. august 2017
Anmeldt af Rikke Bliksted
Fotograf: Rikke Bliksted
Hvem er det egentlig, der skal afgøre, om et menneske er skyldig eller uskyldig? I dag kan det være en meget kompliceret proces, fordi medierne påvirker domstolenes bedømmelsesgrundlag. Jan Kjærstads Berge skildrer dette skyldsspørgsmål, hvor læseren både hører en journalist og en dommers beskrivelse af en mulig gerningsmand, og deres tanker omkring sagen. Romanen tager fat i et relevant spørgsmål: Om det er muligt at forholde sig objektiv og retfærdig som dommer, når medierne på forhånd har stemplet en mand som værende skyldig?
En af Norges mest fremtrædende politikere og hans familie bliver myrdet på brutal vis, og det udvikler sig til en skæbnesvanger tragedie. I Jan Kjærstads nyeste roman Berge bliver en tragedien vinklet fra tre forskellige perspektiver. Måden, hvorpå Kjærstad fremstiller retsprocessen, vækker et alvorligt spørgsmål om skyld – både hos karaktererne og hos læseren. Der præsenteres forskellige motiver bag angrebet, og det bliver læserens opgave at samle trådene. Dermed må denne til sidst vurdere, hvorvidt den tiltalte gerningsmand, Nicolai Berge, er skyldig. Bogens tematik er meget interessant og meget nutidig, fordi vi lever i et samfund, hvor vi bombarderes med informationer, der gør at det bliver svært at tage stilling til skyldsspørgsmålet upåvirket. For at man kan anskue en situation objektivt og retfærdigt, er det vigtigt at kunne løsrive sig fra eventuelle fordomme og forforståelser. Spørgsmålet om skyld bliver altså det helt centrale under læsningen.
En umulig bedømmelse
Romanen er delt op i tre afsnit, som har hver sin fortæller: journalisten Ine Wang, dommeren Peter Malm og den mulige gerningsmand, Nicolai Berge. Denne opbygning bidrager med en særlig spænding, da læseren lidt efter lidt får mere og mere information om den frygtelige hændelse, der er sket i Blankvann. Først får vi Ine Wangs version, som er præget af medierne og deres magt over samfundet. Hun ser på Nicolai Berge på en helt særlig måde efter et intimt møde med ham i hans lejlighed. Under besøget finder Ine Wang et afgørende spor i sagen, som giver hende væmmelse og ubehag. Denne anskuelse af Berge er helt i strid med måden, hvorpå den meget retfærdige og usikre dommer, Peter Malm, anskuer sagen. Som læser fanges man til at starte med fuldt og fast i Ine Wangs forklaring, men jeg måtte alligevel hen ad vejen også lade sig mig overbevise af Peter Malms udlægning af den formodede gerningsmand. Gennem romanen kommer der således hele tiden nye informationer, og derfor må læseren konstant revurdere sine forventninger og tolkning.
Der sidste afsnit fortælles af Nicolai Berge selv. Her håber læseren på at få forløst den spænding, der har ophobet sig gennem værket. Dette sker dog ikke, og i stedet ender det tredje perspektiv med, at man bliver trukket længere ind i sagens indviklede spind. Skyldsspørgsmålet fylder meget hos Nicolai Berge, men her i kraft af, at han reelt ikke er sikker på, hvorvidt han er skyldig eller ej. For der er huller i Berges hukommelse i tiden op til terrorangrebet, og den mulige gerningsmands tvivl bidrager blot til at styrke læserens. . Om det skyldes dårlig samvittighed, der taler til ham fra det ubevidste, vides ikke. Under alle omstændigheder bliver læseren aldrig helt klog på Berge og hans historie. Dermed sidder man tilbage og må vurdere ud fra de forskellige vinkler og historier, om Berge er den egentlige gerningsmand eller blot en uheldig syndebuk, der har været på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
En kommentar på samtiden
Berge er en roman, der får læseren til at tænke efter en ekstra gang. Dette skyldes Jan Kjærstads fortræffelige evne til at skabe fortolkningsmuligheder. Samtidig kan man som læser ikke lade være med at overveje, om romanens fortælling egentlig er en fiktionalisering af hændelsen d. 22. juli 2011 på Utøya. Jan Kjærstad er nemlig kendt som en forfatter, der gerne kommenterer og fiktionaliserer på samtiden. Uanset hvad, får man gennem læsningen fornemmelsen af, at det ikke altid er nemt at dømme omkring skyld eller uskyld. Jeg var i hvert fald stærkt betaget af romanen, og kan klart anbefale den til andre.
Leave a Reply