Anbefaling af Delphine de Vigan: Baseret på en sand historie, udgivet på People’s Press d. 20. april 2016. Oversat fra fransk af Victoria Westzynthius.
Anmeldt af Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl
Hvis du savner følelsen af ikke at kunne slippe en bog, så er min anbefaling, at du kaster dig over Delphine de Vigans Baseret på en sand historie. Værket er autofiktion, og omhandler de Vigans liv og forfatterskab efter hendes seneste bogudgivelse. Hun er i krise over, at hun pludselig har mistet evnen til at skrive, og midt i krisen kommer den mystiske person L. ind i hendes liv. L. virker støttende for Delphine, men hvad Delphine ikke bemærker er, at L. langsomt overtager Delphines liv og hendes virke som forfatter.
De Vigan har skrevet en mesterthriller, der omhandler sin egen krise omkring, hvad hendes næste bog skal handle om. Hvordan kommer man videre som forfatter efter et autofiktivt værk, der omhandler sin mor? De Vigan vælger at lægge en metadiskurs, hvor hun italesætter, hvor svært det er at skulle udkomme med en ny bog. Indlagt i bogen er der diskussioner mellem karakteren Delphine og hendes veninde L. omkring litteratur. De bliver ikke højtflyvende, men er en logisk integreret del af bogen, nu hvor Delphine netop er i krise over, hvad hun nu kan skrive om. Igennem bogen prøver L. at overtale Delphine til, at hendes næste bog også skal være autobiografisk og denne gang handle om hende selv. Dette ønsker Delphine dog ikke, da hun synes, der er for mange konsekvenser og reaktioner, når man indblander virkelige personer i fiktion. Men L. giver ikke så nemt op, og det bliver hendes mål at overbevise Delphine om, at hun er nødt til at skrive autofiktion. Litteratursamtalerne italesætter nogle interessante perspektiver om, hvor meget sandhed der skal være i litteratur, og om litteratur overhovedet er værd at læse, hvis det ikke er funderet i virkeligheden. Spørgsmålene er spundet godt sammen med plottet og er også med til at vise L.’s dedikation til at komme tæt på Delphine.
Er forfatteren inde i mig død?
Udover at bogen omhandler Delphines skriveblokade, så viser Baseret på en sand historie også, hvordan en forfatter langsomt går mere og mere til grunde, og hvad der sker, når hun betvivler hele sin eksistens, nu hvor hun pludselig ikke er i stand til at udføre sit erhverv som forfatter. Hun får det fysisk dårligt af at skrive mails, og til sidst er det ikke muligt for hende at åbne et word-dokument. Midt i denne redelighed kommer den mystiske kvinde L. ind i Delphines liv, hvor de mødes til en fest. Langsomt ser de mere og mere til hinanden, og L. bliver Delphines fortrolige, der støtter hende igennem hendes krise. Men forholdet er også lettere uligevægtigt, for L. ved nærmest alt om Delphine, mens Delphine intet ved om L. Samtidig bliver venskabet mellem L. og Delphine en hemmelighed, for L. formår altid at komme med en undskyldning, så hverken Delphines kæreste, børn eller andre venner har mødt L. L. er altså omkranset af mystik, men samtidig er hun helt uundværlig for Delphine, der går mere og mere op i sømmene. Hun bemærker en dag, at L. er begyndt af ligne hende:
I stedet for at reagere, så tilskriver Delphine denne indsigelse sin egen psykiske tilstand og tænker derfor, at det sikkert bare er noget, hun har fundet på. Samtidig opvejes også, at hun er fuldstændig afhængig af L.’s hjælp for at komme ud af sin krise og for at komme tilbage til sit gamle selv.
Suspense i verdensklasse
Sidste halvdel af Baseret på en sand historie læst jeg i ét ryk, fordi jeg ikke kunne lægge den fra mig igen. Bogens suspense er bygget op om Delphines og L.’s venskab. Delphine er fortælleren af historien, der fortælles i bagudsyn, og derfor ved hun, hvad der vil ske. Derfor understreger hun fra start til læseren, at L. ikke er til at stole på. Hele læsningen bliver derfor et detektivarbejde for læseren efter at gennemskue, hvorfor L. vil være en del af Delphines liv, og en søgen efter, hvornår L. laver fejl, der afslører hende og tilkendegiver hendes motiv. Læseren sidder derfor i rollen som én, der er vidne til Delphines sammenbrud, og samtidig som en slags medsammensvoren, da læseren ved, at L. har en skjult dagsorden. Men læseren er ikke i stand til at advare Delphine, og må derfor læse med for at se, hvor galt det kan gå.
Baseret på en sand historie er den bedste bog, jeg har læst længe, og derfor giver jeg den de varmeste anbefalinger. De Vigan har et fængslende sprog og et interessant plot, hvor hun formår at skabe suspense omkring problematikken ved at skulle udkomme med næste bog i rækken, der utvivlsomt står i skyggen af forgående bog. De Vigan har skrevet en bog, der trækker tråde tilbage til hendes forgående bog Alt må vige for natten, da den netop omhandler tiden efter at have udgivet bogen om hendes mor, men Baseret på en sand historie kan sagtens stå på egne ben og læses uafhængigt af den forgående. Er du stadig ikke overbevist nok til at læse den, har bogen også vundet den meget prestigefyldte franske Goncourt-pris, der er den franske pendant til De Gyldne Laurbær i Danmark.
Leave a Reply