Foregangskvinden Edna

Anbefaling af Kate Chopin The Awakening (originalt udgivet 1899), genudgivet på forlaget Avon Books i juli, 1972  

Anbefalet af Ninna Schrøder

Kvindens rolle i samfundet og kønshierarkiet har i århundreder været underlagt manden, men heldigvis ser vi i dag en stigende lighed mellem kønnene. Et stort frembrud og opråb omkring kvindens selvstændighed og passion, livslyst samt seksualitet bliver i slutningen af 1800-tallet stærkt repræsenteret igennem Kate Chopin’s roman The Awakening, hvis titel direkte beskriver det, der sker for hovedpersonen Edna Pontellier i romanen.  

Fransk-kreolsk New Orleans

Kate Chopin udgav i 1899 romanen The Awakening, hvor Edna fra New Orleans er på sommerferie med sin familie, venner og bekendte på en ø i nærheden af Mexico. Det fransk-kreolske samfund omkring den victorianske tid var velhavende, og havde skikke der stammede fra den europæiske overklasse, da mange i New Orleans var efterkommere af de franske bosættere i USA. Edna har giftet sig ind i denne kultur, og derfor er hendes familie meget præget af både det franske sprog og den franske kultur, hvor alle kender hinanden, hvilket man får en indsigt i når man læser bogen. Chopin skaber, med de rammer hun sætter for romanen, et indblik i en meget specifik del af samfundet i det sydlige Louisiana for over 100 år siden. Udover dette fascinerende indblik zoomer romanen ind på Ednas inderste tanker og følelser, så man også får et meget klart billede af, hvordan det var at være kvinde i slut 1800-tallet.

En anderledes kvinde

Den måde Edna agerer på hænger ikke sammen med det victorianske kvindeideal eller det kreolske samfund, og man begynder at ane hendes frustration over dette, da hun er sammen med veninden Adele. Veninden lever op til det man kalder en ”Angel in the House”, der var et kvindeideal repræsenteret i det samtidige digt af manden Coventry Patmore ”The Angel in the House” (1854). Her holder Patmore sin egen hustru op som et kvindeideal for tiden, og hendes særlige egenskab er netop at hun er en engel; lydig, huslig, moderlig, selv-ofrende og ikke mindst from og passiv.

Adele får børn hvert 2 år, og laver ikke andet end at sy børnetøj og opvarte sin mand. Edna derimod længes efter ikke at skulle stå til rådighed for mand og børn, men derimod kunne dyrke sin kunst – hun holder meget af at male – hvor netop Adele er god til at stå model med hendes fromme Madonna figur:

Det at male og på den måde frigøre sig selv, som et selvstændigt individ, står meget i kontrast til den engel, Ednas mand forventer hun er, og som Adele symboliserer. Udover passionen for kunst, så forelsker hun sig også i den yngre mand Robert, og deres affære antænder en passioneret ild i hende, som hun ikke kan slukke igen.

Pianisten Mademoiselle Reisz er den eneste stærke kvindefigur, som Edna kan relatere til. Hun bliver på en måde Ednas fremtidige billede af sig selv, da Reisz bor alene og kun lever for den smukke musik. Ednas komplette hengivenhed til kunsten efterlader ingen plads til at have en familie, men hun har på den anden side slet ikke lyst til at leve det traditionelle familieliv.

Dekonstruktionen af ”The Angel in the House”

Jeg holder særligt af den victorianske tid, da der skete rigtig mange fremskridt både for videnskaben, litteraturen og især kvindens plads i samfundet. Det er derfor en meget spændende periode at kigge tilbage på, hvor man kan se at den første bølge af feminisme starter med at sprede sig. Efter Chopin’s roman udkom, opstod der store diskussioner omkring det ømtålelige indhold angående kvindens rettigheder og egenskaber. ”The Angel in the House” bliver med denne roman lige så stille pillet fra hinanden ved, at Edna udfordrer det gammeldags kvindesyn, og igennem romanen opdager hun, at som individ er hun lige så meget værd som hendes mand. Det er en befriende og forbløffende roman, som jeg stærkt vil anbefale alle, der vil vide lidt mere om en af litteraturens modigste foregangskvinder: Edna.