Forfald

Forfald

Forfald

Anbefaling af S.K Tremayne: FALDET, udgivet 30.08.2016 på Gads Forlag, oversat fra engelsk til dansk af Nanna Lund.

Anbefalet af Celine Godthaab Nielsen

Foto: Celine Godthaab Nielsen

Faldet er en gribende roman, der behandler emner som tab, kærlighed og ikke mindst hemmeligheder. Det polerede ægtepar Angus og Sarah Moorecroft efterlades i dyb sorg, da deres ene tvillingedatter mister livet i en ulykke. Kort efter mister Angus sit arbejde, og familien tvinges til at flytte hele deres tilværelse til en isoleret ø. Kort efter begynder facader at krakelere, og hemmeligheder lader sig afsløre.

Når døtre bliver til datter

Angus og Sarah Moorecrofts liv vendes på hovedet efter tabet af deres ene datter, Lydia. Tilbage står forældrene med den anden tvillingesøster, Kirstie, som ikke blot har mistet en nær søster, men også en stor del af sig selv. Den pludseligt reducerede familie flytter til en ø, Angus har arvet, i håbet om at redde de rester der er tilbage af deres forfaldne ægteskab og familieliv. Men det bliver dog ikke, som nogen havde forventet.

Romanens atmosfære emmer af, at noget ikke er, som det skal være. Som løgne og hemmeligheder udfoldes undervejs, sås en tvivl i både læseren såvel som romanens karakterer: Hvem kan man egentligt stole på?

Familiens umiddelbare nye begyndelse udfordres, da Kirstie pludseligt vil kaldes for Lydia, og Sarah kastes ud i tvivlen om, hvem af sine døtre hun egentligt mistede dén skæbnesvangre dag. 

Mor, mor, skynd dig, Lydi-Low er faldet. Igen slår det mig med smertefuld kraft, at de ord faktisk er det eneste bevis, vi har for at tro, at det var Lydia, der døde, og ikke Kirstie. Men hvorfor troede jeg dem?” 

Læseren føres igennem den kamp, Angus og Sarah kæmper for at gennemskue sandheden og genvinde den normale tilværelse. En kamp, der konstant afbrydes når nye hemmeligheder bringes til overfladen. Faldet formår at trække læseren i retning af så mange muligheder, at det er svært at fastgøre sig en teori om romanens udfald. Samtidigt omfavner romanen også filosofiske aspekter: Hvad er identiteten for en størrelse? Et dybt spørgsmål der udfolder sig i forlængelse af forældrenes tvivl om, hvilken datter de har begravet, sørget over og mistet. Har hun i virkeligheden stået foran dem hele tiden?

Revner på overfladen

Øens miljø virker afskåret fra omverdenen, og bevirker en dyster stemning, der spiller sammen med de problemstillinger, der optræder i romanen. Den familiære idyl sættes endnu engang på prøve, da Sarah fornemmer, at der er noget, Angus skjuler for hende. Noget han måske har skjult længe. Læseren inddrages i Sarahs mistanker og hendes søgen efter sandheden. Faldet tager utallige drejninger, og rammer forskellige dimensioner af utilregnelighed – både i relation til mistanker samt afsløringer. Læseren må stille sig kritisk overfor adskillige elementer i romanen, idet kun én ting er sikkert: Alt er ikke, som det synes. 

De revner, familien har fået på overfladen udvider sig undervejs til dybe, gabende huller og det er på tidspunkter svært at forestille sig, hvordan alle de løser ender skal mødes. Det gør de om ikke andet i slutningen, som på mest geniale vis er konstrueret således, at den på mange måder må karakteriseres som uforudsigelig.

Faldet er en bevægende fortælling, der tager læseren med igennem hele følelsesregistret. Det er svært nogensinde at regne ud, hvem man skal holde med og hvem man skal tro på. Romanen er på alle måder en page-turner, og dog er det selve kampen for sandheden, der viser sig som mest spændende.