Fremmede øjne er mere observante

Fremmede øjne er mere observante

Fremmede øjne er mere observante

Anmeldelse af Jacques Jouet: På…| En… udgivet på Jorinde & Joringel d. 25. november 2016 i samarbejde med Société danoise de Littérature Contemporaine en langue française og Aarhus Litteraturcenter. Oversat fra fransk af Steen Bille Jørgensen.

Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall

Fotograf: Anna Rosenkrands Uldall

I 2015 inviterede Aarhus Litteraturcenter og Galleri Image den franske forfatter Jacques Jouet (født 1947) til Aarhus, hvilket har resulteret i udgivelsen af digtsamlingen På…| En…, der fremstår som et dobbelt værk: Digtene forekommer nemlig både på fransk og på dansk. Digtsamlingen indgik i kunstprojektet FRESH EYES – International Artist Rethink Aarhus, og det var således med dette i baghovedet, at jeg påbegyndte min læsning af samlingens 101 digte, som alle er blevet til i Aarhus.

Alle digtene er skrevet inden for en relativt kort periode – de er alle dateret mellem den 17. og den 25. april 2015. Det er altså i disse dage, at Jouet besøgte Aarhus, bevægede sig rundt i byens gader og blev inspirereret af, hvad der skete omkring ham. Hvert digt er tilegnet én bestemt person, der ligeledes har modtaget digtet med posten. Idéen bag dette er, at alle mennesker på et eller andet tidspunkt vil få et digt dedikeret til sig. Jouet udtrykker det på denne måde i forordet:

”Det handler om at behage så mange som muligt, men en efter en.”

Tanken om at begynde ved ét enkelt menneske, for derefter at bevæge sig ud i altomfavnelse, hvor hele jordens befolkning er inkluderet, er ligeledes tydeligt i digtenes indhold. Mange af digtene tager udgangspunkt i et konkret sted i Aarhus, der ikke nødvendigvis optræder med dets offentlige stedsnavn, men som en garvet aarhusiansk læser helt sikkert vil genkende. I digtet ”46 – På den samme vej igen” er Jouet på vej mod havnen og opdager en genvej, der ikke nævnes ved navn, men som jeg hurtigt genkendte som gyden, der forbinder Studsgade med Mejlgade:

”altid den samme sang: forny? gentage?/ for at komme til havnen, tager jeg uden/ skrupler den korteste vej, som jeg har for vane/ har for vane… dvs./ to tre gange, er det nok til at// hidkalde dette ondsindede ord?/ lørdag havde jeg slet ikke bemærket/ den smalle gyde/ med tags, uden synligt navn, en bil/ kan ikke tage den vej uden øjeblikkeligt at sidde fast”

Digtet vækker genklang. Men det vækker ikke minder. Jeg kan huske, at jeg før er gået igennem denne gyde, men jeg kan ikke huske, at jeg har tænkt, at en bil øjeblikkeligt ville sætte sig fast mellem væggene. På denne måde får jeg på ny øjnene op for byens afkroge, og gyden får nyt liv. Som aarhusianer blev jeg begejstret over genkendelsen af de forskellige steder, som Jouets digte er grundfæstet i, og den umiddelbare og finurlige beskrivelse af dem. En læser, der ikke har sin daglige gang i Aarhus, vil ikke på samme måde blive udfordret af den alternative og spidsfindige bybeskrivelse. Men denne læser kan i stedet blive revet med af Jouets mange samfundskritiske observationer eller hans detaljenedsunkne beskrivelser af livet omkring ham.

På…| En… er altså ikke blot dedikeret til 101 specifikke enkeltpersoner, men ligeledes til byen Aarhus og alle dens indbyggere. Den kan dog læses af alle, der har tendens til at lade sig opsluge af en hvilken som helst bys mindste detaljer. Den kan også læses af personer, der normalt ikke lægger mærke til livets små bevægelser, men som har lyst til at se deres by og deres omverden på ny. Sådanne læsere vil dog ikke genkende de skjulte passager, bygningerne og de reklamer, der optrådte i bybilledet, da Jouet besøgte Aarhus, hvorved digterens alternative observationer ikke vil åbne for en ny dimension, hvor læseren anskuer den beskrevne by – Aarhus – på ny. For hvem Aarhus er en ukendt by, vil de detaljerede bybeskrivelser nærmere åbne for en generel måde at anskue en halvstor by på. En ikke-aarhusiansk læser må stille sig tilfreds med tabet af den øjenåbnende effekt. Selvom den manglende opmærksomhed på det stedsspecifikke er et tab, er det dermed ikke sagt, at udelukkende aarhusianere kan finde glæde i Jouets finurlige observationer; som nævnt kan de 101 digte læses af alle, der vil udfordres i deres vante tankemønstre.