Hvad er din næste klassiker på sengebordet?

Reportage fra ”Klassikere genfortalt. Ib Michael genfortæller ”Moby Dick” på 30 minutter” på BogForum d. 12. november 2016

Af Imone Dahl

Fotograf: Imone Dahl

Literære klassikkere er noget som de fleste ønsker at give sig i kast med, men det er svært at finde tid til, og måske føler visse læsere at de mangler nogle forudsætninger for at have en god indgangsvinkel til dem. P1 imødekommer nu dette problem med et koncept der hedder ”Klassikere genfortalt”: På 30 minutter får man serveret temaer og pointer og forklaret svære passager i værkerne, så der er ingen undskyldning længere – grib klassikerne og kom i gang!

På BogForum 2016 er DR Scenen placeret i et rum, der er afskåret fra resten af den støjende bogmesse, og imens jeg sidder på en stolerække og venter på at klokken bliver 12.00, strømmer det ind med både mænd og kvinder, der alle er draget af temaet for det næste arrangement, nemlig ”Ib Michael genfortæller ”Moby Dick”” på 30 minutter. Live-version af den populære podcastserie ”Klassikere genfortalt.”” To minutter før starttidspunktet lancerer moderatoren, at vi lige så godt kan begynde, for der er nu så fyldt ved den trange scene, at der ikke kan lukkes flere ind. Jeg kigger mig over skulderen, og langs væggen både står og sidder der mennesker på gulvet, da alle stolerækker er fyldte. Alle venter i spænding og stilheden afslører, at vi er klar til at begynde.

”Litteraturens vildeste indledning”

Ib Michael lader os fra start vide, at Herman Melvilles Moby Dick er en af hans favoritter, og han kalder værket ”en uudtømmelig skattekiste”. Han pluklæser tit i værket, fordi han har læst det fra start til slut så mange gange, men han mener at man kan blive ved med at rode i det og finde nye ting. Selve podcastformen bliver der også talt om – moderatoren nævner, at ”Klassikere genfortalt” kan hjælpe læsere til at se, hvad de forskellige klassikere kan, og vise, hvorfor de er værd at bruge tid på at læse. Igen får Ib Michael taletid, hvor han leder vores opmærksom hen på, hvad han kalder ”litteraturens vildeste indledning”, der lyder således: ”Kald mig Ismael”. Ib Michael påpeger, at Ismael er et bibelsk navn, og at hovedpersonen her er plaget af november-mørket og derfor har lyst til at begå selvmord, hvorfor karakteren rejser ud. Han tilføjer, at sådan har han det også selv, så denne genfortælling er en blanding af en værklæsning og Ib Michaels egen identifikation med problematikkerne i værket.

Ib Michael fortsætter ad sporet omkring hovedpersonen Ismael og hans lyst til at udforske havet. Han fortæller hvordan Ismael ender med at dele seng med en stor, tatoveret polynesier, fordi der ikke er flere ledige senge i byen. Disse to ender med at blive venner trods Ismaels voldsomme chok ved sit første møde med polynesieren: Han træder ind i værelset i nattens mulm og mørke, da de to skal dele seng sammen. De bestemmer sig for at rejse ud på havet for at fange hvaler, og det er her historien om den hvide hval for alvor begynder. Før Ib Michael går videre med historien, nævner han som en sidebemærkning, at Moby Dick er baseret på en virkelig, tabuiseret historie, hvor nogle af datidens mennesker satte kursen mod Sydamerika, da de ikke turde rejse til ”kanniballand” – men hvor mændene paradoksalt nok endte med selv at blive kannibaler og spise hinanden. Tilbage til historien: Den hvide hval er et mytologisk væsen, som en gal kaptajn jager, fordi den har taget hans ben. Men før vi møder denne kaptajn, så præsenteres læseren for et zoologisk katalog med verdens hvaler på 150 sider. Ib Michael læser denne del af værket som en slags suspense inden vi møder kaptajnen langt inde i romanen. Han påpeger også, at værket er fyldt med mange afbrydelser fra handlingen, hvilket kan være det, der gør, at mange synes det er et lidt svært værk at komme igennem. Dog påpeger Ib Michael, at alle disse afbrydelser er en del af Melvilles stil, og at det er disse ting ved stilen, der gør værket fantastisk. Han mener, at man får mere ud af værket end man tror, fordi det er de små forunderlige ting under læsningen, der gør værket til en god oplevelse, og at de mange afbrydelser også er en del af værkets charme.

Et værk der er ”over the top”

Stilheden under genfortællingen er intens og der bliver hverken rykket med stolene eller hostet blandt publikum – alles fokus er på Ib Michael, der langsomt åbner Moby Dick mere og mere op. Han påpeger, at Melville virkelig har forsøgt at forbryde sig mod mange litterære regler i værket, hvilket også gjorde, at mange kritikere i samtiden kritiserede værket voldsomt og sagde, at Melville var vanvittig og skulle spærres inde. Men han havde i sit forfatterskab sin helt egen stil, hvor han blandt andet brød med tabuer som incest i et andet værk, hvilket også bidrog til kritikken af Melville.

Ib Michael påpeger hen mod slutningen af genfortællingen, at Moby Dick er et værk der er ”over the top”, fordi Melvilles beskrivelser er meget detaljetunge og han går amok i sine vældigt billedlige fremstillinger, der er alt for meget. Ib Michael siger dette med en stor iver og påpeger, at ingen kan tillade sig at skrive på den måde, og det kunne man heller ikke på det tidspunkt, hvorfor værket er fantastisk. Hans råd til nysgerrige læsere, der vil prøve kræfter med Moby Dick er, at læse fra linjen ”Jeg kaldes Ismael”, der er at finde efter det lange hvalkatalog – og læs så gerne på skrå og skim nogle af de tunge passager, hvis det bliver for meget af det gode. De sidste ord fra ham er:

Genfortællingen er ved at være slut, og moderatoren tager igen ordet og nævner atter, hvor man kan høre disse genfortællinger, hvis man har fået smag for konceptet. Der gives en stor klapsalve til Ib Michael, og jeg klapper selv ivrigt med, fordi han har på bedste vis introduceret os til et spændende værk og påpeget nogle af dets stiltræk, og kommet med bud på, hvad man skal læse efter i dem. ”Klassikere genfortalt på 30 minutter” var en kæmpe succes på BogForum, og jeg tænker at de indspillede versioner kan lige så meget som denne live-version – så mit råd til alle nysgerrige læsere er at gå ind og lytte til podcastene. En af disse mange klassikere kunne jo være den næste store roman, der skal ligge på sengebordet.