Anmeldelse af Bo Tao Michaëlis: Hemingway, En mand og en myte, udgivet på Gyldendal d. 29. April 2016
Anmeldt af Imone Dahl
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Hemingway er indbegrebet af forfatterskikkelsen, og derfor er han en berømthed i sig selv, men det betyder måske ikke, at man rent faktisk har læst noget af ham. Denne nye biografi om Hemingway kan ændre dette, for bogen behandler ikke kun manden, men i særdeleshed hans værker. Biografien er et godt sted at starte, hvis man gerne vil have en dybere forståelse af Hemingways store forfatterskab.
Gennemarbejdet materiale
Biografien af Hemingway er lang, 357 sider, for det er et stort og betydningsfuldt forfatterskab at give sig i kast med. Manden i sig selv er interessant, men så sandelig også hans litterære værker.
Bo Tao Michaëlis har således taget en stor opgave på sig ved ikke bare at afdække Hemingways værker, men også hans liv. En rigtig indgangsvinkel er vigtig, og Michaëlis reflekterer også over, hvordan han på bedste vis kan beskrive Hemingways omfattende produktion. Som læser bliver man således taget i hånden fra begyndelsen i dette møde med den verdenskendte forfatter, og det er en rigtig god taktik, fordi læseren dermed også får et indblik i, hvad Michaëlis lægger vægt på i sin fremstilling.
Biografien er forholdsvis kronologisk, hvor fokusset efter ouverturen er på Hemingways fødested i Oak Park, og hvordan hans familie og hjemsted påvirker ham og hans litteratur, mens den slutter med hans alt for tidlige død i 1961 samt verdens reaktion på hans selvmord. Igennem biografien stilles der skarpt på de noveller og værker, som Hemingway skriver igennem sit liv. Det er en kæmpe styrke ved biografien, at den både indeholder biografiske detaljer omkring Hemingway, men også tekstnære analyser af hans litteratur. Gennem disse analyser bliver man som læser også ekstra grebet af den litteratur, som Hemingway har skabt, og læsningerne virker som en teaser for flere af Hemingways værker, og gør på den måde læseren nysgerrig efter mere. Især Michaëlis’ kapitel: ”Glimt af indsigt” er en af mine favoritter, fordi Michaëlis i sin læsning også inddrager læseren:
Med læserhenvendelser som denne, går Michaëlis udover den rene fremstillingsform og hjælper læseren til selv at tage stilling til Hemingways litteratur.
Gentagelser er søvndyssende
Der er ingen tvivl om, at Michaëlis kan sin Hemingway, men fordi alt skal afdækkes så grundigt, bliver der desværre også nogle gentagelser igennem biografien, som ikke giver en god effekt. Gentagelserne finder typisk sted, hvor Michaëlis foregriber en hændelse, for eksempel beretningen om F. Scott Fitzgerald der hjælper Hemingway med vejledning og råd i forbindelse med udgivelsen af Solen går sin gang. Senere beskriver biografien dog nøjagtig den samme pointe, denne gang bare i form af en længere udredning af de to forfatteres indbyrdes forhold. En sådan gentagelse accepteres en gang eller to, fordi det er svært ikke at gentage sig selv, når alting er så tæt forbundet, men med adskillelige gentagelser, har det en lettere søvndyssende effekt. På den måde bliver biografien til tider lidt lang, fordi der er så meget detaljerigdom i bogen. Denne grundighed, der burde være biografiens styrke, bliver dermed desværre også dens svaghed.
Mangler man et overblik over Hemingways forfatterskab, og er man også interesseret i manden bag, er denne biografi et rigtig godt første sted at starte, fordi den på en fin måde går til Hemingway med en vekslen mellem hans person og hans litteratur. Vær dog tålmodig, for til tider kan denne detaljerede biografi også virke lidt lang.
Leave a Reply