Macbeth indhyllet i nordisk mørke

Macbeth indhyllet i nordisk mørke

Macbeth indhyllet i nordisk mørke

Anmeldelse af Jo Nesbø: Macbeth, udgivet på Modtryk d. 15. marts 2018.
Oversat af Allan Hilton Andersen.

Anmeldt af: Imone Dahl
Fotograf: Imone Dahl

Mørke, magt og paranoia hjemsøger Jo Nesbøs dystre noirunivers, hvor tragedien om Macbeth udfolder sig i nye rammer. Her er åbne sletter, ridderslotte og konger byttet ud med en industriby, korrupte politikredse og politimestertitlen. Macbeth starter med at være byens helt, men som handlingen skrider frem, opsluges han mere og mere af mørket – akkurat som sin forgænger hos Shakespeare.

Macbeth er den syvende bog i serien af Shakespeare-genfortællinger, som kendte forfattere verden over bidrager med gennem nyfortolkninger af deres favoritstykker. Denne gang er det den norske krimiforfatter Jo Nesbø, der har givet sit bud på en genfortælling af William Shakespeares tragedie om Macbeth.

I Shakespeares stykke er Macbeth en trofast general under kong Duncan. På vej hjem fra et vundet slag modtager han en forudsigelse fra tre hekse om, at han en dag vil blive konge af Skotland. Frem for at lade tiden gå sin gang, tager den ambitiøse Macbeth sagen i egen hånd og dræber den ellers retfærdige kong Duncan for selv at blive konge. Med kongetitlen følger der dog en gevaldig paranoia, fordi Macbeth tror, at alle vil fjerne ham fra tronen, ligesom han fjernede Duncan. Macbeth bliver derfor en blodig konge, der selv bliver skyld i sin vej ned i afgrunden.

Mørkt sind i mørke omgivelser

Nesbø er tro overfor Shakespeares oprindelige stykke, for han formår at tage mange handlingselementer med ind i sin thriller om politibetjenten Macbeth. Han er en respekteret leder for politiets indsatsstyrke i en europæisk industriby i 1970’erne. Under læsningen fandt jeg glæde i at kunne genkende meget af den originale handling i den nye fortælling, men det er især Nesbøs beskrivelse af Macbeths sind, der er en genistreg i genfortællingen. Nesbø skildrer overlegent Macbeths udvikling fra, at han indledningsvis har de bedste intentioner for den korrupte og ucharmerende by, til at han langsomt ædes op af mørket og til sidst overvældes af magtsyge og paranoia. Med et dekadent sind i opløsning og forfald, udøver han et rædselsregime for at bibeholde sin magtpositionen i byen, men med magten bliver han også overmodig, og det bliver hans undergang.

Syner og samvittighed

Macbeth er uden tvivl romanens mest interessante karakter. Han er kompleks, fordi han jonglerer imellem både at være et godt og et dårligt menneske. Han bliver blandt andet interessant på grund af sine svagheder. Den største svaghed hos Macbeth er hans kærlighed til Lady. Hun er hans elskede kvinde, hvis ord er som slangegift, men som han altid tror, er det bedste for ham. Hun manipulerer ham og får ham til at gøre ambitiøse, men forfærdelige ting, hvilket forfølger ham selv i vågen tilstand:

”Macbeth gav et skrig fra sig, idet Banquo vred hovedet helt rundt, som en ugle. Over den hvide krave løb et stort, sammenhængende sår, der forsvandt om i nakken. Der løb blod fra såret, som kanten af et fuldt vinglas, som nogen blev ved med at hælde op i.”

Macbeth er ikke født til at mestre det politiske magtspil i byen. Det er den farlige Lady til gengæld og hendes ambitiøse væsen får Macbeth til at træde imod sine retskafne principper. Hendes rolle er derfor helt essentiel for Macbeths nedtur, da hun agerer hans dukkefører. Hun er en overlegen karakter, der med lethed og ynde spiller modparter ud mod hinanden til egen fordel. Men Lady kan i længden heller ikke holde samvittighedskvalerne tilbage, og bliver ligesom Lady Macbeth i Shakespeares tragedie også ramt af sindssyge. Så langt hænger plottet rigtig godt sammen, men Nesbø taber mig, når den sindssyge Lady pludselig får sin forstand tilbage, fordi hun skal vejlede den rådvilde Macbeth. Den del af plottet virker noget letkøbt, hvor Nesbø godt kunne have fundet en mere elegant løsning længere væk fra det originale oplæg.

Selvom nogle dele af bogen til tider forsøger lidt for ihærdigt at være en moderne pendant til Shakespeares tragedie, er Nesbø kommet godt i mål med sin nervepirrende thriller om Macbeth. Nesbø benytter nordic noirgenren på en vellykket måde, og han får samtidig den nye ramme til at spille rigtig godt sammen med Shakespeares tragedie. Den komplekse Macbeth er en ligeså sammensat karakter i Nesbøs version af Shakespeare stykket. Så hvis du både interesserer dig for krimier og for psykologi, er Macbeth en bog, du burde kaste dig over.