Når det perfekte liv er en løgn

Når det perfekte liv er en løgn

Når det perfekte liv er en løgn

Anmeldelse af Jessica Knoll: Verdens heldigste kvinde, udgivet på Politikens Forlag d. 24. maj 2016

Anmeldt af Imone Dahl

Foto: Bogens omslag / politikensforlag.dk

Strandtasken er pakket, og i den er et tæppe, solbriller og romanen Verdens heldigste kvinde, der er et sikkert sommerhit i år. Den underholdende roman beskriver hovedpersonen Ani FaNellis kamp for at finde sin sande identitet. Hun har brugt næsten hele sit liv på at skabe den perfekte facade, og har kæmpet sig ind i rækkerne blandt New Yorks overklassemiljø, men hendes ydre lykke er måske slet ikke opskriften på det gode liv. Facaden begynder nemlig så småt at krakelere og hun må tage stilling til sin fortid, der pludselig kræver at være en del af hendes nutid.

Overraskende underholdende

Verdens heldigste kvinde er en bog, der minder om en opskrift, der er prøvet før; nærmere bestemt en hovedperson, der ikke føler hun kan være sig selv, hvorfor hun lader som om hun er en anden – hvilket naturligvis ikke holder i længden. Bogen overrasker dog også, og derfor er romanen ikke bare endnu én i rækken af mange, der indskriver sig under denne formel. Bogen leverer netop et plottwist, der er med til at gøre historien interessant og som gør, at den ikke er til at lægge fra sig igen når man først kommer i gang.

Fortællingen kører i to hovedspor, hvor man i det ene følger voksne Ani FaNellis ”perfekte” liv som kommende brud blandt New Yorks jetsetliv. Det andet spor følger hendes yngre high school-jeg, TifAni FaNelli, gennem hendes tid på the Bradley School, hvor man langsomt får mere og mere at vide om TifAnis fortid. Der skiftes imellem disse to spor i hvert kapitel, hvilket fungerer godt, da det øger spændingen, når man ikke får hele historien om hendes fortid på én gang.

Langsom start, men ventetiden værd

Romanen er en anelse længe om at komme i gang, fordi den i starten væver rundt om de samme små problematikker, nemlig at Ani ikke passer helt ind i overklassemiljøet. Men efter nogle kapitler kommer afsløringen, som jeg ikke vil røbe her, der sætter skub i tingene. Romanen er ganske underholdende og livlig i sit sprog, og da handlingen efterhånden følger trop, bliver det en sand fornøjelse at læse Verdens heldigste kvinde. Selvom mange af overklasseproblemerne er underholdende, er der også problematikker med mere ballast, som findes i siderne omkring fortiden. Dette ses for eksempel idet hovedpersonen og hendes ven Arthur skriver grimme ting om de personer, de hader fra skolen i en årbog:

”Jeg havde pyntet hendes næse med sorte polkaprikker. Skrevet Jeg har brug for hudorme-strips! Og nye patter, havde Arthur tilføjet.”

og

Fuck mig i min fine røv havde Arthur skrevet. Kvæl mig, mens du gør det havde han tilføjet for nylig […]”

Afsnit som disse antyder, at Arthur og TifAni  har følelser i klemme. Dette resulterer i nogle meget voldsomme handlinger fra Arthurs side, der ender med at politiet må indblandes. Problemerne ulmer således hele tiden under overfladen, og der viser sig at være mange flere skeletter i skabet hos den unge Ani FaNelli end man som læser umiddelbart tror. Romanen rummer således den fulde pakke; man præsenteres for et underholdende, overfladisk overklassemiljø, hvor det vigtigste er, om man bruger en størrelse zero i brudekjole, og samtidig bevæger romanen sig over i meget alvorlige dilemmaer – det tilføjer noget alvor, udover alt snobberiet.

Alt i alt er Verdens heldigste kvinde et rigtigt godt bud på god sommerferielæsning, hvis man ønsker underholdning, men også er på jagt efter litteratur, der beskæftiger sig med emner med mere dybde.