Anmeldelse af Niels Lyngsø: Ti dages stilhed. Et essay om bevidsthed og meditation udgivet på Gyldendal d. 7. januar 2019
Anmeldt af Anna Rosenkrands Uldall
Foto: Bogens forside / Gyldendal
Forfatteren Niels Lyngsø (f. 1948) tilbragte efteråret 2017 ti dage på en ødegård i Sverige. Formålet var at holde en pause fra et forsumpet romanprojekt, men hans oplevelser fra meditationsforløbet foreligger nu i et indsigtsfuldt og refleksivt essay.
Hvad gør man som forfatter, når skriveblokaden rammer? Når arbejdet med den lange roman går i stå? For Niels Lyngsø – forfatteren bag de anmelderroste romaner Min ukendte bror (2015) og Himlen under jorden (2016) – var svaret at tilbringe ti dages stilhed på en svensk ødegård sammen med 80 andre meditationsglade kursister. Ved meditationskursets påbegyndelse skulle mobiltelefoner og andre former for elektronisk udstyr afleveres, men at påbuddet også galt skriveredskaber var nu det værste for forfatteren:
Klosterlivets daglige program var nøje tilrettelagt, og Lyngsø benyttede de indlagte pauser til aktivt at lagre dagens begivenheder i hukommelsen. Om han allerede under opholdet vidste, at han ville skrive et refleksivt essay om sine oplevelser, er ikke til at vide.
Den håndgribelige meditation
Ti dages stilhed er en personlig beretning, og det er fascinerende at følge forfatterens udvikling fra stolt, selvforherligende munk siddende i skrædderstilling på det hårde guld til en noget mere ydmyg meditationsudøver med puder under knæene. Beretningen er understøttet af en række nedslag i den nyeste bevidstheds- og meditationsforskning, men det gør den ikke mindre tilgængelig eller humoristisk.
At meditere handler om at opnå en form for fokuseret tilstand, hvor det evige tankemylder ikke er bestemmende for bevidsthedstilstanden. Meditationsudøveren skal således tilstræbe en objektiv tilstand, hvor tankerne betragtes udefra. Besværlighederne ved teknikken illustreres således:
Den indvendige meditation er usynlig for den ydre verden, men Lyngsø formår at beskrive processerne på en håndgribelig og humoristisk måde. Man ser det for sig: Lyngsø siddende på en pude i en ødegård i Sverige, mens han febrilsk forsøger at indfange sine hundehvalpe. Indsatsen bærer frugt og på fjerdedagen opnår han fuldkommen indvendig stilhed under en meditationssession:
Både op- og nedture
De stærkeste træk ved Lyngsøs essay om bevidsthed og meditation er de intime og humoristiske elementer. Forfatteren har en enorm selvindsigt, og det er en fornøjelse at følge både nederlag og sejre. Den eftertragtede sindstilstand, som han oplevede på fjerdedagen, indtræffer ikke igen, og dagen efter oplever han massive brystsmerter. Den vidunderlige fred omdannes til selvvendt vrede:
Selvom Ti dages stilhed er skrevet efter opholdets afslutning, fremstår beretningen livlig og troværdig, og de videnskabsteoretiske nedslag om bevidsthed og meditation samt den vidunderlige selvindsigt og ærlighed opløfter essayet til andet end blot en forfatters individuelle oplevelse på en ødegård i Sverige.
Leave a Reply