Kampen for at finde sig selv

Kampen for at finde sig selv

Kampen for at finde sig selv

Anmeldelse af Jojo Moyes: Stadig mig, udgivet på Cicero, d. 23. januar 2018

Anmeldt af Rikke Bliksted

Fotograf: Rikke Bliksted

I den tredje bog om den engelske Louisa Clark møder vi hende i New York. Hun har fået job hos et rigt par, familien Gopnik, hvor hun skal agere som assistent for konen i hjemmet. Ved første tanke lyder opgaven ikke særlig forskellig fra det Louisa tidligere har beskæftiget sig med. Dog viser det sig, at jobbet slet ikke er noget for hende. Hun bliver fyret, og det tager hårdt på hende, men det skal vise sig at være for det bedste – og ikke blot for Louisa selv.

Jojo Moyes formår endnu en gang at levere en spændende og medrivende fortælling om den farverige og elskværdige Louisa Clark, også kaldet Lou. Selvom det nu er tredje bog om Lou, holder Moyes stadigvæk historien og karakterne troværdige. Eksempelvis er hovedkarakteren Lou meget autentisk. Hendes liv er fyldt med følelser, som vi ’almindelige’ mennesker’ også oplever. Hun føler sig både ensom og bange for livets uendeligt mange muligheder og hun stoler ikke altid på sig selv og sine idéer. Søsteren Katrina og veninden Lily er ligeledes eksempler på karakterer, der gengiver en autentisk virkelighed, som vi læsere kan spejle os selv i.

Ligeledes er selve Lous historie meget virkelighedsnær, for den er ikke præget alt for meget af tanken om det ”perfekte liv”. I løbet af Lous udvikling gennem bogen går det op for hende, hvad hun vil i livet og hvem, der egentlig betyder noget for hende. Denne bog fungerer som det sidste og afsluttende kapitel i Lous liv, og skal derfor til at afrunde historien. Gennem de sidste bøger er vi blevet præsenteret for konflikter, der har vendt op og ned på hendes liv, men under læsningen af Stadig mig fik jeg fornemmelsen af, at hendes liv først falder på plads her i New York. Lous liv har ikke været nemt, og hun har som virkelige mennesker måttet kæmpe for at nå sine mål. Netop denne form for modgang i livet vidner klart om, at der intet perfekt eller forudsagt er til stede i Lous tilværelse.

En britisk love story (i New York)

I løbet af sin tid i New York indser hun og langdistancekæresten, Sam, at deres forhold ikke kan holde. Selvom Lou dog kort efter finder sammen med en anden fyr, som passer langt bedre ind i hendes nye newyorker liv, sidder man alligevel som læser med følelsen af, at det endnu ikke er rigtig slut mellem hende og Sam. Altså er der tale om en love story, som man til dels kan diskutere, hvor vidt er lidt af en kliché, da man har fornemmelse af, at hende og Sam finder tilbage sammen.

Jojo Moyes formår at tilføje en særlig form for overraskelsesmoment, der står i kontrast til den ellers klichefyldte kærlighedsfortælling. Det er næppe nogen overraskelse, at Lou og Sam finder sammen til slut, men derimod er vejen derhen finurlig og uventet. Hvem skulle have troet, at Lou ville finde sig selv efter fyringen ved at blive ansat som hundelufter hos Gopnikkernes gamle og sure nabo? Selvom man som læser sidder og tænker, at man har luret hele plottet, så må man overgive sig til Moyes fantastiske evne til at overraske og overliste læserens forventninger.

Som læser af de tidligere bøger om Lou kan man ikke undgå også at elske denne bog. Det er tydeligt, at Lou har gennemgået en kæmpe udvikling, og at hun nu langt om længe har fundet sig selv og sine drømme for livet. Bogen er helt klart ikke for alle – enten vil man elske den, eller ’hade’ den – fordi der spilles meget på klichéen om kærlighedsfortællinger eller den til tider bliver for sukkersød. Dog vil jeg sige, at jeg har nydt at læse Stadig mig, og jeg har haft særdeles svært ved at lægge bogen fra mig igen. Dette skyldes, at jeg har fundet bogen dybt medrivende – måske grundet den forbindelse, som man som læser har fået til Lou og hele hendes historie gennem de forgående bøger. Hvis man som mig er en ”sucker for love stories”, og selvom man nødvendigvis ikke har læst de to tidligere bøger, så er denne bog klart anbefalingsværdig!