Anmeldelse af Johannes V. Jensen: Madame D’Ora, udgivet på Forlaget Gladiator d. 15. februar 2018
Anmeldt af Katrine Fosgerau Hvid Johannesen
Fotograf: Katrine Fosgerau Hvid Johannesen
Johannes V. Jensen udkom i 1904 med Madame D’Ora som første del af hans ’amerikanerromaner’. Romanen er en sand skat, når det kommer til alt moderne: den er fyldt med lovprisninger til moderne teknologi, såsom skibe, der sejler over Atlanten, automobiler og sporvogne. Udover det moderne aspekt er Madame D’Ora dog også fyldt med overnaturlige elementer, som vi kender så godt fra Jensens andre værker.
Anbefaling af Jesper Gaarskjær: at synke et ocean, udgivet på People’s Press, udgivet d. 31. august 2017
Anbefalet af Nete Bækgaard Hermansen
Fotografi: Nete Bækgaard Hermansen
Digte om det nære og det fjerne; små fortællinger om vidt forskellige verdener og vidt forskellige liv, forbundet af skærme og forbundet af vand. Disse temaer væver sig igennem Jesper Gaarskjærs digtsamling at synke et ocean. Værkets behandling af grusomme scener fra krigen i Mellemøsten og flygtningekrisen efterlader læseren med en følelse af uro og uhygge, men også med smukke og intense billeder printet på nethinden.
Anmeldelse af Carsten Müller Nielsen: Kvartet til tidens ende, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 23. marts 2018
Anmeldt af Marie Marcussen Lerche
Fotograf: Marie Marcussen Lerche
I Carsten Müller Nielsens Kvartet til tidens ende har musikken bevæget sig ind i litteraturen – eller også er det omvendt? Nielsens roman er skrevet over den franske komponist Olivier Messiaens musiske mesterværk af samme navn, Quator pourla fin du Temps, der for første gang blev opført i en krigsfangelejr i 1941. Gennem fortællingen følger man henholdsvis komponisten selv og de tre medmusikanters færd gennem krigsoplevelserog kvartettens tilblivelse.
Anmeldelse af Kim Fupz Aakeson: Bådens navn, udgivet på Gyldendal den 5. marts 2018
Anmeldt af Kristine Strandsby
Foto: Bogens omslag / Gyldendal.dk
Susanne er gift med Mogens, arbejder som fængselspræst, og så taler hun jævnligt med Gud. En dag lader hun Mogens drukne, og det kaster et nyt og mørkt lys over hendes ellers trivielle tilværelse. Bådens navn er fortællingen om menneskeligt forfald. Og det er ikke blot en velskrevet og underholdende fortælling, men også en tankevækkende beretning om værdien i gode relationer og rummelighed.
Anmeldelse af Jojo Moyes: Stadig mig, udgivet på Cicero, d. 23. januar 2018
Anmeldt af Rikke Bliksted
Fotograf: Rikke Bliksted
I den tredje bog om den engelske Louisa Clark møder vi hende i New York. Hun har fået job hos et rigt par, familien Gopnik, hvor hun skal agere som assistent for konen i hjemmet. Ved første tanke lyder opgaven ikke særlig forskellig fra det Louisa tidligere har beskæftiget sig med. Dog viser det sig, at jobbet slet ikke er noget for hende. Hun bliver fyret, og det tager hårdt på hende, men det skal vise sig at være for det bedste – og ikke blot for Louisa selv.
