Konfliktsky tendenser og kampens kunst

Konfliktsky tendenser og kampens kunst

Konfliktsky tendenser og kampens kunst

Anmeldelse af Utyske no. 8 – skænderier, udgivet på Det poetiske bureaus forlag juli 2021. 

Anmeldt af Thomas Rod

Foto: Thomas Rod

Konflikter og skænderier er det klare fokus i den seneste udgivelse i “Utyske”-serien. Bogen byder på tekster af alverdens arter, som giver et kaotisk udtryk svarende til de skænderier, som bliver bearbejdet. Værket er ingen guide og finder ingen nemme løsninger, men går direkte i kamp med dette udfordrende emne. Resultatet er en blandet oplevelse, som vil kun vil komme den særlige læser til gode, men deraf i allerhøjeste grad.

Antologier har en helt særlig måde at afdække deres emner: En varieret sammenføring af forskellige forfattere og eksperter undersøger det æstetiske, det politiske, det videnskabelige og det selvmodsigelige inden for et pågældende emne. Muligvis har jeg en fordom, da jeg værdsætter disse (mildt sagt kaotiske) udtryk, og sammenblandingen af det fiktive og det litterære for at skabe spændende forbindelser på tværs af emner, som vi tror vi har et sikkert fodfæste i. Samtidigt må jeg vist oute mig selv som en konfliktsky person, som inden for kampens kunst er fuldt overbevist over at have alt andet end fodfæste. Uanset hvilke af disse træk, som har påvirket min læseoplevelse i højeste grad, var Utyskes ottende og seneste udgivelse, Skænderier, ufatteligt fængende i sit udgangspunkt. Var dette så vellykket?

Variation i form og indhold

Skænderiers tema er forhåbenligt ingen hemmelighed. Forfattere, teologer, retorikere og psykologer går sammen for at levere et vidt spektrum af tekster, som kommer helt tæt på skænderiets natur. Og på knap 800 sider når vi altså i mange retninger af dette daglige fænomen, som vi alle kender til i en vis grad. Om det så er melodramatiske telenovela’er om hvis-og-hvis’ utroskab og bedrag, eller de ny-igangsatte folketingsdebatter om alt fra ungdomsstres til markedsreguleringer, eller køkkenbordets mindre krige. Men antologien Skænderier er interesseret i alle facetter af dette kommunikative moment. En af de første, “Skænderi er”, forsøger at finde det poetiske i skænderier:

”Skænderi er nærkontakt. Skænderi er omfavnelse. Skænderi er gensidig afklædning. Skænderi er kropssprog. Skænderi er flydende galde. Skænderi er leg på kanten af afgrunden. Skænderi er fægtning med blind makker Skænderi er gambling. Skænderi er […]”

En af de generelle kendsgerninger værket giver os er, at skænderier er bygget af kontekst og aktørerne. Dette fænomen er en genkommende del af livet, men påtager sig stort set alle tænkelige former, så vi kan ikke føle os sikre på nogle af dens aspekter. De semifiktive tekster og filosofiske overvejelser i Skænderier er alsidige og oprigtigt spændende i deres kreative fremstilling gennem bogens forskellige stemmer. Værkets form og indhold bliver—ligesom det alment gør sig gældende i antologier i sådan en størrelse—meget skiftende, både i perspektiv og kvalitet. Nogle af teksternes stemmer vil være betydeligt mere aktuelle og sigende alt efter læseren. Vigtigst af alt er, at teksterne er sammensat på en fleksibel måde, som deraf tillader, at man kan læse frit og på tværs af de titler, som vækker mest interesse.

Konfliktens håndværk

Utyskes ottende nummer er heller ikke bange for at gå ned i de tekniske komponenter i skænderiet rolle og opbygning. For læseren bliver der næsten opbygget et helt studie i filosofien og funktionen bag vores velkendte diskussioner og verbale lussinger. Man kan ikke andet end at blive overbevist om, at denne naturlige kommunikation har sin vigtige rolle i vores eksistens. Det er ikke alene en udtryksform for vores anerkendelse af hinandens fejl eller mangler; det er et udtryk af vores indvendte værdisæt, selvidentifikation og kommunikative realisering i verden. Skænderi er rebelsk. Skænderi er omformende. Skænderi er revolution.

”Uanset om der ’bag’ ytringen findes eller ikke findes en hostil følelse, som kommer til udtryk i ytringen, for så vidt den er Q-markeret, så er ytringen som helhed offensiv. Og hvad enten M faktisk besvarer offensiven eller ikke, så ligger der i K’s ytring en opfordring til M om besvarelse i en Q-modus – nok gerne overgivelse! – lige som et spørgsmål allerede udgør en fordring om svar, bønnen en fordring om opfyldelse etc.”

Hvis du anskaffer dig Utyskes seneste udgivelse, Skænderier, så står du ikke med en førstehåndsguide til de uløselige kampe, som vi alle nok kunne ønske os. Jeg vil vove at påstå, at sådan en bog ikke findes og aldrig vil. Derimod holder du på en undersøgende og oplevelsesrig læseoplevelse, som forsøger at komme lidt over det overfladiske i “hun, og ham, og de sagde jo…” Du finder grafisk materiale fra forskellige tegnere og kunstnere, som komplimenterer teksterne, og overordnet giver dette seriøse emne det nødvendige humoristiske kick. Og du finder måske—ligesom jeg selv—en forløsende åbenbaring om, at konflikter ikke er noget livsfarligt, som vi må sky os væk fra.