Anmeldelse af Haruki Murakami: At skille sig af med en kat – hvad jeg taler om når jeg taler om min far, udgivet på Forlaget Klim d. 10. juni 2022. Oversat fra japansk af Mette Holm
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Haruki Murakamis nyeste udgivelse, At skille sig af med en kat – hvad jeg taler om når jeg taler om min far, adskiller sig fra meget af hans øvrige forfatterskab og tager en mere privat drejning, med et selvbiografisk udgangspunkt. Bogen tager sit udspring i et enkelt barndomsminde, hvorfra Murakami skriver sig ind i sin afdøde fars person og historie.
Murakami og hans far havde aldrig det tætteste forhold, og grunden til dette forsøger han her at finde i farens fortid og forventninger til sin søn. Med en tilgang, der på den ene side er personlig og på den anden side historisk, nærmer Murakami sig sin far med en dirrende nostalgi og erkendelse af livets gang.
En far, en nation
Det personlige og historiske flettes omhyggeligt sammen og spiller hver en vigtig rolle som tråd i et sammenvævet billede af en mand af sit land. Som en nation har sin egen forkromede historie, således har hvert individ det. Netop denne kobling – mellem sin far, Chiaki, og hjemlandet, Japan – formår Murakami på fineste vis at virkeliggøre. Chiakis erhverv som både præst og soldat gjorde ham til en eftertænksom mand, der på mange måder var formet af sin tid. Chiaki var en af de heldige, der overlevede, mens krigene herskede, og japanske soldater drog afsted. Den japanske historie fylder generelt en stor del af romanen og minder om en periode, hvor verden så helt anderledes ud. Ved at dykke ned i detaljerne omkring diverse tropper, slag og regimenter tegner Murakami det tidsbillede af den periode, hans far blev støbt af. En far, som hver morgen bad for sine faldne soldaterkammerater, som havde klare forventninger til sin søn, og som brændte for sine haikudigte:
“Soldat og dog præst / Samler mine hænder og / beder til månen”
Generationers gang
Udover at dvæle ved sin far som et produkt af sin tid, retter Murakami ligeledes blikket indad og anskuer sig selv med sine forældres generations briller. Han anerkender det enkelte livs tilfældigheder og de privilegier han, i kraft af sin livstid, er født ind i. Murakami har haft mulighed for at sortere i sine livsvalg, jagte drømmene og interesserne – i modsætning til sin far. Derigennem er portrættet af faren og denne generation skrevet med en knivspids ærefrygt og en god portion respekt. Dog behandles generationens væsen som et evigt foranderligt fænomen, der, i selve sin foranderlighed, gentager sig selv, generation efter generation:
“Vi kan ikke andet end at indånde den luft, der omgiver vores generation, bære de byrder, den bliver pålagt, og blive voksne inden for de rammer, der bliver sat for os. Det er hverken godt eller skidt, sådan er det bare. Og de næste generationer vil også nu, fuldstændig som før, opføre sig på måder, der irriterer de ældre generationer.”
Den evindelige kat
At skille sig af med en kat – hvad jeg taler om når jeg taler om min far er ikke bare indsigtsfuld og dybdegående i sin skildring af en vigtig tid i Japans historie. Det er også en ufatteligt smuk bog rent visuelt. Med de detaljerede og unikke illustrationer af kunstneren, Yan Gao, går katten som motiv igen og igen. Den kigger nysgerrigt ud på os fra skødet af en lille dreng, fra kanten af en papkasse, fra bag en blomstervase. Katten er et gennemgående dyr i Murakamis liv og hele forfatterskab – og med denne udgivelse forbinder katten Murakami som privatperson med de mange værker af den verdenskendte forfatter, han også er. Murakami nævner flere minder han, som både barn og voksen, har med katte, samt hvordan han senere har inddraget dem i sine romaner. Måske er kattens allestedsnærværende plads hos Murakami skæbnen, eller måske er den tilfældig:
“Sagt på en anden måde, er vi så ikke bare alle sammen en ud af et enormt antalt navnløse regndråber, der falder på et uendeligt stort landområde?”
Leave a Reply