En sammenlignende litterær artikel om David Bowies glamrock-konceptalbum Diamond Dogs (1974) og George Orwells klassiske, dystopiske roman 1984 (1949)
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Fotograf: Charlotte Elisabeth Christiansen / Album cover: RCA Records og Guy Peellaert
”Hot tramp, I love you so!” Hyldesten til Halloween Jack, David Bowie og David Robert Jones – personaen, ikonet og mennesket – fortsætter i anden del af min samlæsning mellem Diamond Dogs og 1984. Det personlige bliver politisk i Oceania, da Winston og Julia indleder en kærlighedsaffære, og de sammen tager et stort skridt videre i deres politiske oprør ved at blive en del af the Brotherhood – en oprørsk politisk organisation. Således bliver deres skæbne beseglet, som det lyder på Diamond Dogs: ”Because of all we’ve seen, because of all we’ve said / We are the dead.”
Endnu en gang vil jeg indlede min artikel med en opfordring til at lytte til Diamond Dogs (her). Hvis du ikke fik lyttet til ”Dodo” og ”Alternative Candidate (Demo)” i sidste uge, kan de høres her og her. Nummeret ”Alternative Candidate” er én af de sange, der i dens fortolkning mest direkte kan overføres på 1984 med sine indirekte troper og intelligente hentydninger, og den fungerer som en forlængelse af ”Candidate,” hvor der alluderes til Winstons villighed til at ofre sig med det formål at omstyrte regeringen. Derudover opsummerer hele sangen i store træk Winstons politiske udvikling, hvorfor jeg i anden del af min artikel vil samlæse nummeret med de øvrige sange på Diamond Dogs. Inden jeg vil beskæftige mig med ”Sweet Thing,” ”Candidate” og ”Sweet Thing – Reprise” samt nummeret ”Alternative Candidate,” vil jeg komme lidt ind på Winstons og Julias forhold samt hvordan det beskrives på Diamond Dogs. Winstons politiske og personlige oprør hænger netop nøje sammen med dette forhold og udviklingen af det.
A political act
Første gang Winston taler med Julia, overrækker hun ham diskret en seddel, da de støder ind i hinanden. Sedlens ordlyd fjerner enhver skygge af mistanke og tvivl hos Winston: ”I love you.” Da de endelig for alvor mødes for første gang, sker det ude i naturen. Dette sted minder i høj grad om ”the Golden Country” – et drømmelandskab, hvor Winston forestiller sig sit første møde med Julia foregå, mens hun afklæder sig i en græsning i landskabet. Winston kan ikke afgøre, om landskabet reelt eksisterer eller ej, indtil han ser det. Her kan de være private og menneskelige – langt fra den centrale bys sterile og kolde omgivelser. Men deres møde og forhold er ikke et rent kærlighedens møde. Det politiske spiller en væsentlig rolle i deres kærlighed til hinanden, ikke mindst fordi det i høj grad determinerer forholdets karakter – det er en hemmeligholdt ”affære,” ligesom den seksuelle akt ikke alene handler om nydelse, men bliver et politisk statement, der repræsenterer et ønske om forandring : ”[Y]ou could not have pure love or pure lust nowadays. No emotion was pure, because everything was mixed up with fear and hatred. Their embrace had been a battle, the climax a victory. It was a blow struck against the Party. It was a political act.” Deres politiske tanker og handling til trods indser Winston hurtigt, at the Party først vil blive styrtet efter flere generationer, og at sejr ikke er inden for rækkevidde: ”In this game that we’re playing, we can’t win. Some kinds of failure are better than other kinds, that’s all.”
Calamity’s child
Flere af numrene på Diamond Dogs-pladen beskriver forholdet mellem Winston og Julia. Forholdsvist tidligt i deres forhold opgiver de konsekvent at mødes nye steder og beslutter sig for at leje et værelse ovenpå en antikvitetsforretning ejet af den tilsyneladende pålidelige Mr. Charrington. Dette beskrives i nummeret ”Rock’N’Roll With Me” med linjer som: ”I always wanted new surroundings / A room to rent.” På trods af, at de begge er klar over, at det er ”lunacy” at leje værelset, bliver dette rum et særligt sted, som er helt deres eget, væk fra ”telescreens” og elendighed: ”Me, I’m out of breath but not quite doubting / I’ve found a door which lets me out,” fordi Winston føler sig lykkelig sammen med Julia: ”When you rock ‘n’ roll with me / No one else I’d rather be / Nobody here can do it for me.” Rummet er ligesom den smukke glas-brevpresser med koralen, som Winston har købt af Mr. Charrington: ”The paperweight was the room he was in, and the coral was Julia’s life and his own, fixed in a sort of eternity at the heart of the crystal.”
Sangen ”Rebel Rebel,” som også blev den mest kendte single fra Diamond Dogs, handler om en oprørsk ungdom, men det er også Halloween Jacks/Winstons beskrivelse af Julia og hans følelser for hende. Hun er en mester i foregivelse – det er hendes evne til at fremstå som konform ”BrylCream queen,” der holder hende i live, ligesom det lyder i ”Alternative Candidate”: ”It’s a matter of life /And the way you walk […] / It’s a matter of tact / In the things you talk […]” Julia påpeger selv: ”[…] I’m rather good at staying alive,” og i ”Rebel Rebel” lyder det: ”They put you down, they say I’m wrong / You tacky thing / You put them on.” Men desværre kan hemmeligskræmmeriet ikke vare ved, og de to oprørske elskende afsløres abrupt: ”Rebel Rebel, you’ve torn your dress / Rebel Rebel, your face is a mess / Rebel Rebel, how could they know? / Hot tramp, I love you so!” Referencerne til Julia, ikke kun som ”rebel,” men som ”hussy” og ”tramp” i et samfund, der stræber efter cølibat, renhed og jomfruelighed er et tegn på hendes politiske oprør og selvstændighed. Hendes seksualliv er en undergravning af regeringen og dens idealer, hvilket ikke mindst illustreres i Winstons bemærkning: ”[…] The more men you’ve had, the more I love you. […]” Da de senere diskuterer forskellige måder at være oprører på, bliver det tydeligt, at særligt for Julia hænger det politiske oprør sammen med privatlivet og personlige behov. Hun ønsker at sætte sig op imod the Party, fordi de nægter hende noget ganske grundlæggende, som hun vil have, og som hun har ret til: privatliv og frihed. Som det ikonisk står skrevet i Winstons dagbog: ”Freedom is the freedom to say two plus two make four. If that is granted, all else follows.” At være menneske er at være fri, hvad end friheden indebærer. Julia er ikke, modsat Winston, interesseret i de store linjer eller fremtidige generationer. Hun bekymrer sig om sig selv og Winston, til hvilket Winston bemærker: ”You’re only a rebel from the waist downwards.”
Som bekendt kan Julias og Winstons lykke og undvigende manøvrer ikke vare ved. De er udmærket klar over, at blot tanken om at gå imod Big Brother er en dødsdom, og at det kun er et spørgsmål om tid, før the Thought Police afslører dem og siden hen tager livet af dem.”We are the dead,”som Winston siger til Julia. Denne replik lægger til grund for fortællingen om de to elskende, hvordan de afsløres og slæbes væk til Ministry of Love, sådan som den berettes i sangen på Diamond Dogs med samme titel som Winstons egne forudseende ord: ”We Are The Dead.” Inden jeg kommer ind på denne fortælling, vil jeg se nærmere på hjertet af Diamond Dogs, der kommer omkring en række essentielle tematikker og ikke mindst romanens kritiske vendepunkt.
”A portrait in flesh”
Sangene, der produceres for the proles i Oceania, komponeres mekanisk, både musikalsk og lyrisk, stort set uden menneskelig indblanding ved hjælp af en ”versificator.” David Bowie har til dels efterlignet denne teknik, da han skrev ”Sweet Thing,” ”Candidate” og ”Sweet Thing – Reprise.” Han benyttede en cut-up teknik, inspireret af William S. Burroughs, hvor han nedskrev en række fraser og ord, klippede dem fra hinanden og satte dem sammen igen på tilfældig vis. Det abstrakte billedsprog og næsten surrealistiske landskab, som findes i disse sange, er et resultat af denne teknik. Alligevel alluderer sangene tydeligt til 1984, ligesom ”Alternative Candidate” gør det. Jeget i ”Alternative Candidate” er Winston, eller hans alter ego Halloween Jack, der betragter sig selv som den rette ”candidate” til at arbejde for the Brotherhood, fordi han har indset, at han er fortabt, og at det eneste, han endnu har at miste, er Julia. Han er derfor villig til at ofre det meste: ”Inside every candidate waits a grateful dead.” I nummeret refereres der også til seksualitet, der som tidligere nævnt er en del af det politiske oprør, i første vers: ”Inside every teenage girl there’s a fountain / Inside every young pair of pants there’s a mountain.”
Eftersom seksuelt samvær ikke er tilladt for medlemmer af the Party, blomstrer den illegale prostitution. Winston nedfælder også selv nogle af sine oplevelser med prostituerede i sin dagbog: ”She threw herself down on the bed, and at once, […] pulled up her skirt.” Således kan der næppe være meget tvivl om, hvad der forstås ved ”Sweet Thing” med linjer som: ”Boys, boys, it’s a sweet thing,” og ”If you want it, boys / Get it here, thing.” Besøgene hos prostituerede handler dog ikke udelukkende om at få tilfredsstillet et seksuelt behov – Winston ønsker sig en kærlighedsaffære, endnu inden han har mødt Julia: ”Will you see / That I’m scared and I’m lonely?/ So I’ll break up my room and yawn / And I’ll run to the center / Of things […],” siden al seksuel aktivitet må foregå i det skjulte: ”It’s safe in the city / To love in a doorway.” Som det også lyder i romanen: ”[…] a real love affair was an almost unthinkable event (min kursiv).”
Hemmeligholdelsen af oprørske politiske aktiviteter, ligesom de seksuelle af slagsen, er, som allerede nævnt, essentiel: ”We’ll pretend we’re walking home / ‘Cause your future’s at stake / […] / There’s a bar at the end / Where I can meet you and your friend.” Ligesom Winston og Julias møder må udtænkes på en måde, så de kan redegøre for deres færden i tilfælde af, at de skulle støde på en betjent, gælder det samme for deres møde om the Brotherhood med O’Brien – Winston og Julia må også rejse separat og ad forskellige ruter. Det er nødvendigt at give det rigtige indtryk og foregive, som det lyder i ”Alternative Candidate”: ”[…] / I make it a thing, when I gazelle on stage to believe in myself / […] / Yeah, and pretend I’m walking home.” I selve navnet ”the Brotherhood” er der en iboende tvetydighed igennem dets forbindelse til leder-navnet ”Big Brother.” Den samme tvetydighed findes i de følgende linjer fra ”Candidate”: ”I’m having so much fun with the poisonous people / Spreading rumours and lies and stories they made up” – ”the poisonous people” kan både læses som værende the Party og the Brotherhood, her forstået som de oprigtige oprørere. Som Winston og Julia desværre må erfare, er denne tvetydighed ikke tilfældig. O’Brien har narret dem; han er en loyal supporter af the Inner Party, som er ude på at afsløre dem, med følgende resultat, som det lyder i ”We Are The Dead”: ”You’re just an ally of the leecher / Locator for the virgin king.”
Her slutter anden del af den litterære samlæsning mellem 1984 og Diamond Dogs. Læs med i næste uge, hvor sidste og tredje del af artiklen udkommer. I sidste del vil jeg komme nærmere ind på fortællingen i ”We Are The Dead,” og undersøge forbindelsen mellem Ministry of Love og de resterende sange på Diamond Dogs samt 1984’s slutning.
Kildeliste
Bowie, David: Diamond Dogs, RCA Victor 1974
Bowie, David: Diamond Dogs, EMI 1990
Orwell, George: 1984/Nineteen Eighty-Four, London: Penguin Classics 2003 [1949]
Leave a Reply