Anbefaling af Niklas Frank: Faderen – et opgør, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 31. maj 2017. På dansk ved Camilla Engkjær Laursen.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Fotograf: Charlotte Elisabeth Christiansen
Niklas Franks autofiktive roman er et faderopgør, der hører til blandt de usædvanlige. Han er søn af den nazistiske jurist Hans Frank, som var en del af Hitlers stab under Anden Verdenskrig. Årtier efter faderens død kæmper Niklas Frank endnu med at affinde sig med sin fars handlinger.
Anbefaling af Françoise Sagan: Bonjour Tristesse, udgivet på Gyldendal d. 17. juni 2016. På dansk ved Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Hvad betyder tristesse? Det lærer den unge Cécile i løbet af den sommer, hun tilbringer med sin far i en villa ved den franske Riviera. Det er en sommer med løssluppenhed og udskejelser, men også med frustration og fatalitet.
Anmeldelse af: I bunden af busken ligger en æske – Skrivegruppernes antologi, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 8. februar 2017
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / forlagetsilkefyret.dk
Den aarhusianske kulturelle institution Godsbanen udgør et litterært mødested – ikke mindst for de skrivegrupper, der er tilknyttet Litteraturcentret, som også holder til huse her. Det er der endnu engang kommet en flot antologi ud af med tekster fra den litterære aarhusianske undergrund – og den byder på alt fra det eventyrlige og tragiske til det rørende og absurde.
Anmeldelse af Chimamanda Ngozi Adichie: Brev til en nybagt forælder – Et feministisk manifest i femten punkter, udgivet på Gyldendal den 8. marts 2017
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
”Enten er du det eller også er du det ikke.” Chimamanda Ngozi Adichie har efterhånden fastslået sin status som feminist – både i og uden for sit forfatterskab. I sit manifest demonstrerer hun atter feminismens afgørende betydning, og det på ganske glimrende vis. Brev til en nybagt forælder er ikke blot en opskrift på, hvordan man opdrager sit barn til at blive feminist, det er også en opskrift på, hvordan man selv bliver et afrundet menneske med forståelse og respekt for både andre og sig selv.
Anmeldelse af Henrik Nor-Hansen: Termin, udgivet på Forlaget Silkefyret den 9. marts 2017
Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen
Foto: Bogens omslag / forlagetsilkefyret.dk
Hvad er konsekvenserne af voldsovergreb – og er vold en konsekvens af det moderne samfund? Det synes norske Henrik Nor-Hansen at antyde i sin nyeste roman. Her skildrer han ganske sublimt den ultimative fremmedgørelse – som både volden og moderniteten fører med sig – igennem voldsofferet Kjetil Tuestad, hvis historie berettes i en klinisk og nøgtern tone.