Archives maj 2017

Strofer fra selvmordets rand

Reportage fra ”På kanten af livet”: Caspar Eric i samtale med Jes Stein Pedersen til Vild med ORD – Aarhus Litteraturfestival på Dokk1 Aarhus, d. 21. maj 2017

Af Anne Sophie Parsons

Vild med ORD udfoldede sig for niende år i træk under den tematiske fane ”På Kanten”. Temaets potentiale som grænseoverskridende manifesterede sig i ét af festivalens sidste programpunkter, da forfatter Caspar Eric i samtale med kultur- og litteraturredaktør på Politiken, Jes Stein Pedersen, fik sat ord på de udsattes fraværende litterære stemme i samfundet. Også spørgsmålet om sprogets afmagt og poesiens rolle i nutidens verden blev italesat igennem Caspar Eric’s nye selvmordsdigtsamling Avatar.

Continue Reading

Fra piktogram til paneler

Essay om den grafiske roman og tegneseriens plads i litteraturen

Af Mia Nikander

Fotograf: Mia Nikander

Når man taler om grafiske romaner eller tegneserier, vil der altid være nogen, som vil mene, at det ikke er rigtig litteratur. Der er mange grunde til at mene dette, hvad end det er en idé om at inklusionen af billeder gør værket barnligt, en manglende interesse for tegneserier generelt, eller en tanke om, at noget fortjener at blive kaldt “rigtig litteratur”, mens andet ikke gør. Personligt mener jeg ikke, at der er grund til debat, da jeg bestemt anser både den grafiske roman og tegneserien for at være litteratur.

Continue Reading

Shylock taler ud

Anbefaling af Howard Jacobson: Mit navn er Shylock, udgivet på Modtryk d. 14. oktober 2016, oversat af Lillian Kingo.

Anmeldt af Mia Nikander

Fotograf: Mia Nikander

På finurlig vis har Howard Jacobson taget en af de mest omdiskuterede Shakespeare-komedier, Købmanden i Venedig, og brugt dens egne mørke undertoner til at trække nye aspekter af historien frem i lyset – resultatet er hvad vi læser i Mit navn er Shylock. Romanen er absurd og grænsende til magisk realistisk i visse aspekter, men den formår samtidig også at være seriøs og bringe noget nyt på banen i forhold til antisemitismen i både det originale stykke og i dagens England – og, vigtigst af alt, giver den Shylock stemmen tilbage.

Continue Reading

En fold i sprogets sørgedragt

Litterær artikel om Naja Marie Aidt: har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog

Af August Toftgaard Madsen

Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk

Carls bog af Naja Marie Aidt er blevet til på den dybeste afgrund af sorg – den er blevet til på tabet af en søn. Det er næsten umuligt at skrive om, men Aidt formår at strække sproget langt ind i sit sørgende sind. Hvad hun finder, kan hun kun gengive i fragmenter. Jeg vil her forsøge at trække et spor på tværs af fragmenterne og vise hvordan sproget for Aidt bliver en lindrende kilde i sorgens fængsel. For sproget kan formidle nærværet til andre mennesker og rumme kritikken af dem som kunne have handlet anderledes. Og sproget kan udtrykke den kærlighed Aidt vil sende efter sin afdøde søn.

Continue Reading

Skjulte motiver og torskerogn

Anmeldelse af: I bunden af busken ligger en æske – Skrivegruppernes antologi, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 8. februar 2017

Anmeldt af Charlotte Elisabeth Christiansen

Foto: Bogens omslag / forlagetsilkefyret.dk

Den aarhusianske kulturelle institution Godsbanen udgør et litterært mødested – ikke mindst for de skrivegrupper, der er tilknyttet Litteraturcentret, som også holder til huse her. Det er der endnu engang kommet en flot antologi ud af med tekster fra den litterære aarhusianske undergrund – og den byder på alt fra det eventyrlige og tragiske til det rørende og absurde.

Continue Reading