Anbefaling af Niklas Frank: Faderen – et opgør, udgivet på Forlaget Silkefyret d. 31. maj 2017. På dansk ved Camilla Engkjær Laursen.
Af Charlotte Elisabeth Christiansen
Fotograf: Charlotte Elisabeth Christiansen
Niklas Franks autofiktive roman er et faderopgør, der hører til blandt de usædvanlige. Han er søn af den nazistiske jurist Hans Frank, som var en del af Hitlers stab under Anden Verdenskrig. Årtier efter faderens død kæmper Niklas Frank endnu med at affinde sig med sin fars handlinger.
Faderen – et opgør er ubehagelig, men også fascinerende læsning. At være barn af en nazist medfører en ganske uafrystelig skyld- og skamfølelse, som Niklas Frank skildrer fremragende i sit værk. Bogen er en art essayistisk autofiktion. Den er først og fremmest en beskrivelse af Niklas Franks stærke følelser og ulidelige smerte over sin far og de valg, han træf i livet. Derudover er der det rent faktuelle: I 1946 blev Hans Frank dømt til døden af Nürnbergdomstolen for sine forbrydelser imod menneskeheden. Og det fiktionelle: Niklas Frank stiller sin far overfor sin helt egen Nürnbergproces i bogen, hvor sønnen selv spiller rollen som både anklager, dommer og bøddel i et forsøg på at forlige sig med sin far.
Værket udkom i Tyskland i 1987, hvor det blev mødt med stor kritik som følge af sønnens brutale behandling af sin fars minde. Og nu hvor værket for første gang forelægger på dansk, kan man også kun konstatere at det er alt andet end pæne ord, Niklas Frank giver sin far med på vejen. Rent visuelt er værket ganske indbydende, hvilket efterhånden er blevet en standard hos Forlaget Silkefyret. Værkets ydre er ligeså kulsort som Niklas Franks samvittighed på vegne af sin far.
Kan man forstå en krigsforbryder?
Niklas Frank udleverer i den grad sin far i bogen, men han udleverer også sine egne perverterede fantasier. Det gør det særligt fascinerende, men også grufuldt at følge med i udleveringen. Og efterhånden som det udfoldes, hvem Hans Frank var, og hvad han har begået, så forstår man sønnens litterære vredesudbrud. Ikke mindst når man læser citater fra faderen som det nedenstående:
Selvom Faderen – et opgør først og fremmest er et vredesudbrud og et smerteskrig, er det også et forsøg på at forstå den fader, der sagde ovenstående ord og beordrede adskillige mord. Hvordan han blev som han blev, hvorfor han gjorde som han gjorde.
Niklas Frank forsøger blandt andet at finde svar i de mange uddrag fra faderens gamle dagbøger, der fylder en del i værket. Når han ikke finder nogle tilfredsstillende svar, bruger Niklas Frank uddragene imod sin far – ikke mindst som bevis i sin egen fiktive retssag. Dagbogsnotaterne tegner da også et lidet flatterende billede af en usikker, men magthungrende mand, der først og fremmest var medløber til antisemitismen – og efterhånden som historien udfolder sig, står det klart, at Hans Frank var medløber i flere af livets forhold, blandt andet i sit ægteskab, som også udstilles og fremstilles som alt andet end positivt. Her bliver det også tydeligt for læseren, at Niklas Frank ikke har et faderopgør som sit eneste ærinde – han gør også op med sin mor og med sin samtid, hvor ghettoerne bliver flere og flere.
Faderen – et opgør er et stærkt værk, der giver et anderledes blik på Tysklands historie, Anden Verdenskrig og nazismen, end det man sædvanligvis får fortalt i historiebøgerne. Samtidigt får Niklas Frank midt i sin vrede tegnet et lidt mere nuanceret billede af sine forældre og sit forhold til dem. Det er et billede af en søn, der oprigtigt hader sine forældre for det, de har gjort, men også en søn, som igennem et helt liv forsøger at forstå og ønsker at elske og tilgive de forældre, der har gjort det utilgivelige. Netop dette sætter sig i læseren i takt med, at Niklas Frank nærmer sig medløberne – for det er dem, vi skal prøve at forstå snarere end Hitler selv, hvis vi skal forhindre at historien gentager sig.
Leave a Reply