Litterær artikel om misfortolkningen af karakteren og romanen Lolita
Af Katrine Lund
Foto: Bogens omslag / penguin.co.uk
Hvem er Humbert? Pseudonymet Humbert Humbert er ikke det, der vækker flest konnotationer, men de fleste mennesker har til gengæld hørt om navnet eller nærmere begrebet Lolita. Her kan forestillingerne spænde vidt: Børneporno? Lolitadukker? Betegnelsen for en forførerisk ung pige? Popmusikkens Lana del Rey der kendetegner sig selv som en Lolita? Sue Lyon som en nedkommet Hollywoodstjerne med en lollipop i munden? I den følgende artikel vil jeg klargøre, hvilke misforståelser der er opstået omkring Lolita – blandt andet på grund af fortælleren Humberts gode retoriske evner.
Anmeldelse af Sofie Diemer: LOL-LITA, udgivet på forlaget Gyldendal d. 18. april 2016
Anmeldt af Nicoline Thoning
Foto: Bogens omslag / gyldendal.dk
Sofie Diemers debutdigte skildrer i deres ufokuserede og kaotiske barnlighed en ung kvindes bekendelser. Her bruser jegets tankestrøm fragmenteret og flyvsk hen over siderne, mens perversitet bliver til poesi og omvendt.
Reportage fra Det Litterære Rum: Science fiction på Risskov Bibliotek, d. 8. maj 2016
Af Simon Johannesen
Fotograf: Simon Johannesen
Science fiction er en bred genre, der spænder over mange undergenrer og medier. Mange tænker sikkert på rumvæsner og rumskibe, når de hører ordet, men science fiction er andet og mere end det. Udstillingen ”Det Litterære Rum”, der vil være at se på Risskov Bibliotek frem til og med den 13. maj, giver et rigtig godt indblik i genrens mange facetter.
Anmeldelse af Jytte Lund Larsen: Mellem-rum, udgivet på Mellemgaard d. 14. marts 2016
Anmeldt af Mia Nikander
Foto: Bogens omslag / mellemgaard.dk
Jytte Lund Larsens lyrikdebut er god og udmærket inden for genren med dens fokus på identitet, kriser og livet generelt. Den fungerer som et hyggeligt lille tidsfordriv, der hurtigt er glemt, når man har lagt den fra sig, ligesom den ikke lykkedes med at inspirere læseren til at samle den op igen. I og med at indholdet er så personligt, er det ærgerligt, at forfatteren ikke evner at frembringe en stærkere reaktion hos læseren.
Foto: commons.wikimedia.org (redigeret af Mia Nikander)
The Wire. Mad Men. Breaking Bad. Game of Thrones. House of Cards. True Detective. Herhjemme Forbrydelsen, Borgen,Broen og nu senest Bedrag. Det er ved at være alment accepteret, at tv-serien igennem de senere år har fornyet sin form med originalt kvalitetsfjernsyn til følge. Denne originalitet udfordres imidlertid af en række kritikere og forskere, som i nyere tv-seriers fortælleform genkender romangenren og derfor påtænker et litterært slægtskab – en umiddelbart uskyldig proposition, der dog har vist sig at afføde meget forskellige og følelsesladede reaktioner. Det er tilsyneladende ikke friktionsfrit at sammenligne tv-serien med romanen. Men hvorfor egentlig? Og hvad inspirerer i det hele taget denne ulige sammenligning?
