Essay om litteraturformidling i praksis og refleksioner over eventplanlægning
Af Mette Grandahl
Foto: Morten Grandahl
Hvad er litteraturformidling? Eller måske endnu vigtigere, hvad er god litteraturformidling? I dette essay reflekterer jeg over min og min studiegruppes proces med et formidlingsprojekt, som mundede ud i et litterært arrangement i Aarhus. Udefra kan det syne som blot et hyggeevent med et litterært indspark, som umiddelbart virker indlysende, når man tager vores faglighed i betragtning. Men så simpelt er det slet ikke.
Anmeldelse af Kristín Ómarsdóttir: Evige Spejlinger: Videnskabelige Observationer, udgivet af Jensen & Dalgaard d. 11. december 2018. Oversat af Nina Søs Vinther og Olga Sigþórsdóttir.
Anmeldt af Annika Søndergaard-Albinus
Foto: Annika Søndergaard-Albinus
I Evige Spejlinger: Videnskabelige Observationer leverer Kristín Ómarsdóttir kortprosa om sansning og følelser. På blot 56 sider formår hun at favne alt fra humor til melankoli og overraskende voldsomhed. I hendes øjebliksprosa står sanserejsen, man har været på, klarest i billedet af en solmoden appelsin.
Anbefaling af Salman Rushdie: Det Gyldne Hus, udgivet på Gyldendal d. 25. Maj 2018
Oversat af Thomas Harder
Anmeldt af Anders Holbæk
Fotograf: Anders Holbæk
På dagen for den 44. præsidents indsættelse i Amerika ankommer den mystiske patriark Nero Golden til Manhattan med sine tre sønner for at tage sit eksilpalæ i besiddelse og forsøge at undslippe og fortrænge sin lyssky fortid. Hvad der derefter følger, er en græsk tragedie sat i Obama-æraens Amerika, en samtid karakteriseret ved håbefuldhed, der samtidigt langsomt og usikkert bevæger sig mod Trumps kommen.
Anmeldelse af Svend Brinkmann: Det sørgende dyr udgivet på Forlaget Klim d. 25. oktober 2018
Anmeldt af Katrine Fosgerau Hvid Johannesen
Svend Brinkmann udgav i 2014 selvhjælpsbogen Stå Fast, hvor han blev kendt for sin ’nej-hat’. Det er dog i en ganske anden rolle, vi ser Brinkmann i Det sørgende dyr, hvor han har taget den førnævnte nej-hat af og i stedet iført sig sin forskerhat.
Litterær artikel om forholdet mellem galskab og videnskab i Daniel Kehlmann: Opmåling af verden 2005, på dansk ved Forlaget Per Kofod 2007
Af August Toftgaard Madsen
Foto: Bogens omslag // Forlaget Per Kofod
Man siger om Danmark at vi ikke havde haft en guldalder hvis psykofarmaka havde været tilgængeligt ved 1800-tallets begyndelse. De største kunstværker, digte og idéer blev skabt af maniske galninge som H.C. Andersen, Grundtvig og Kierkegaard. Tyskerne kan sige det samme om deres guldalder. To af tidens genier var naturforskeren Alexander von Humboldt og matematikeren Carl Friedrich Gauss, og de bliver begge bragt til live i Daniel Kehlmanns roman Opmåling af verden fra 2005. Kan vi forestille os en guldalder uden galninge? I dette tilfælde: hvordan ændrede Gauss og Humboldt på vores natursyn, og havde deres indsigter forbindelse til deres galskab? Det havde de ifølge Kehlmanns roman.
