Anmeldelse af Eva Tind: Ophav, udgivet på Gyldendal d. 9. april 2019
Anmeldt af Mette Grandahl
Foto: Bogens forside // gyldendal.dk
Eva Tinds Ophav er en skildring af den næsten nomadiske tilværelse, man kan opleve, når man søger efter sin plads i verden. Det er en utraditionel families fortælling om kærlighed, splittelse og menneskelige relationer, der tager læseren med på en snørklet jagt efter meningen med livet.
Anmeldelse af Eiríkur Örn Norðdahls Oratormonologer – om små og store samfundsspørgsmål. Oversat fra islandsk af Nanna Kalkar.
Anmeldt af Mette Grandahl
Fotograf: Mette Grandahl
Smukt er det ikke, men heller ikke grimt. Nærmere bare ligegyldigt på en helt almindelig måde, og så alligevel ikke helt ligegyldig, for læsningen af digtsamlingen fremkalder både en reflekterende og først og fremmest en følelsesmæssig reaktion: Jeg blev super irriteret! …
Essay om litteraturformidling i praksis og refleksioner over eventplanlægning
Af Mette Grandahl
Foto: Morten Grandahl
Hvad er litteraturformidling? Eller måske endnu vigtigere, hvad er god litteraturformidling? I dette essay reflekterer jeg over min og min studiegruppes proces med et formidlingsprojekt, som mundede ud i et litterært arrangement i Aarhus. Udefra kan det syne som blot et hyggeevent med et litterært indspark, som umiddelbart virker indlysende, når man tager vores faglighed i betragtning. Men så simpelt er det slet ikke.
Anbefaling af Iben Mondrup: Vi er brødre, udgivet på Gyldendal d. 28. september 2018
Anbefalet af Mette Grandahl
Foto: Bogens forside // gyldendal.dk
Iben Mondrups forfatterskab er tidligere blevet anmelderrost, særligt de historiske romaner, Godhavn (2014) og Karensminde (2016), er vellidte. Mondrups seneste roman, Vi er brødre, fra 2018 fortjener bestemt også en anbefaling. Og det er ikke kun, fordi Vi er brødre bidrager til forfatterskabet og efter sigende fungerer som en slags prequel til de to. Det er i højere grad, fordi denne langsomme, tungsindige roman besidder en værdi i sig selv. …
Anmeldelse af Georgi Gospodinov: en naturlig roman, udgivet på Jensen & Dalgaard d. 14. august 2018. Oversat af Helle Dalgaard.
Anmeldt af Mette Grandahl
Fotograf: Mette Grandahl
En naturlig roman er en roman, eller måske flere romaner i én roman, der handler om alting og ingenting. Det er en roman, der aldrig dvæler ved noget, men kaster sin læser rundt fra antik filosofi forbi den tragikomiske skilsmisse og gennem overvejelser om toilettet. På trods af dynamikken, bevæger den sig ingen steder. Både romanen og læsningen af den er modsætningsfyldt og ambivalent.