Anbefaling af Thomas Korsgaard: Tyverier udgivet på Lindhardt og Ringhof d.19. september 2019
Anbefalet af Rikke Bliksted
Foto: Rikke Bliksted
Tyverier er Thomas Korsgaards nyeste skud på stammen. Novellerne handler om femten forskellige personers liv. Deres liv synes at være karakteriseret af at blive overset, og derfor lokkes de til at gøredrastiske handlinger for at genvinde en smuleopmærksomhed. Disse femten små noveller beskriver dermed en række forskellige episoder i de femten personers liv, hvor de har følt sig overset på den ene eller anden måde.
Anbefaling af Ib Michaels Digte fra Mexico 1971 og Billeder fra Mexico 1971, udgivet på Forlaget Arabesk d. 1. november 2019
Anbefalet af Jasmin Hansen
Foto: Jasmin Hansen
Digte fra Mexico 1971 og Billeder fra Mexico 1971 er til dig, der længes efter at drage bort til afsidesliggende lande og et folk præget af fortidens mystik. Tag med ud på en rejse i Ib Michaels fodspor, der fører dig hele vejen til Huichol-indianernes jord i Mexico og deres særprægede kultur.
Anbefaling af Eirik Ingebrigtsen: Hvid bog mørk vinter, udgivet på forlaget Silkefyret d. 18. juni 2019
Anbefalet af Ida Schindel
Foto: Ida Schindel
En enkelt vinterdag i de albanske skove bliver i Eirik Ingebringtsens roman Hvid bog mørk vinter foldet ud til en fortælling om, hvordan to forskellige generationer er præget af en ubarmhjertig og meningsløs krig. Romanen kredser om en familie, hvis medlemmer af forskellige årsager har svært ved at finde sig til rette i freden og leve med det traume, som krigen har efterladt.
Anmeldelse af Michel Bussi: Tiden er en morder, udgivet på People’s Press d. 29. november 2019, oversat af Anders Juel Michelsen
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
Elektrakomplekser, stereotype kvindefigurer, stædige og (til tider) magtliderlige mænd, kvinder, der vil bryde fri, begær, uløste affærer og saboterede køretøjer præsentereres for læseren i Michel Bussis krimiroman Tiden er en morder. Bogen er fyldt til randen med spænding og søger sandheden om en bilulykke, der skete for 27 år siden, men man undrer sig lidt over, om det feministiske fokus måske har fået for meget spillerum.
Anmeldelse af Sara Omar: Skyggedanseren, udgivet 26. november 2019 på Politikens Forlag.
Anmeldt af Ditte Plauborg Larsen
Foto: Ditte Plauborg Larsen
Livets hårde siderkan ramme tidligt og kontinuerligt. Det er virkeligheden for Frmesk, både som barn, ung kvinde og voksen. Skyggedanseren, opfølgeren til Sara Omars debutroman, Dødevaskeren, er en eksplosion af liv, håb, vold og ødelæggelse og en utrolig skildring af en udsat kvindes indre kvaler. Det er denne kvindes drøm om frihed og ligeværd, om retten til at bestemme selv. Og det er fortællingen om de drømme, der knuses igen og igen, blot for at genopstå.