Anmeldelse af Caspar Eric: Jeg vil ikke tilbage, udgivet på Gyldendal d. 4. november 2020
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Når den verden, vi er vant til at eksistere i, vendes på hovedet, begynder en ny hverdag. En hverdag, hvor håndsprit og mundbind bliver en lovpligtig realitet, mens kram og nærvær hører tiden før pandemien til. Caspar Erics digte i Jeg vil ikke tilbage skildrer detaljeret og eftertænksomt den lockdown periode, vi alle har gennemlevet – og som vi langsomt, ved hjælp af mod, håb og tålmodighed, har måtte tilvænne os.
Anmeldelse af Dorte Karrebæk: Det var nok det bedste udgivet på Jensen & Dalgaard d. 6. oktober 2020
Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen
Foto: Cecilie Bøgh Pedersen
Det var nok det bedste er en smuk og hjerteskærende beretning i billeder om at sige farvel. Dorte Karrebæk fortæller historien om sin døve mor og en barndom i larmende stilhed. Det skrevne ord fylder ikke meget i værket – til gengæld kommer billederne til deres fulde ret, når de fylder siderne med flotte, humoristiske, vemodige og besynderlige indblik i Dorte Karrebæks forhold til sin mor.
Anmeldelse af Julia Quinn: Familien Bridgerton, En uundgåelig længsel, udgivet på People’sPress d. 1. december 2020.
Anmeldt af Birgitte Nielsen
Foto af Birgitte Nielsen
Sladderbladet “Lady Wistledown’s society Papers” sælger som varmt brød til det sladder-hungrende bedre borgerskab i 1800-tallets London. Men hvem er Lady Wistledown? Hvad er hendes begrundelse for at skrive? Endnu vigtigere; hvad er hendes begrundelse for endelig at stoppe med at skrive? Og hvordan vil Londons bedre borgerskab reagere, når sandheden om hendes identitet bliver afsløret?
Anmeldelse af Svend Åge Madsen: Fremtidsspejl, udgivet på Gyldendal d. 6. november 2020
Anmeldelse af Anna Ramsing Lindhardtsen
Foto: Anna Ramsing Lindhardtsen
Svend Åge Madsen har endnu engang skabt en roman, hvor den nære fremtid udforskes i mødet mellem teknologi og menneske. Romanen er et interessant led i Madsens forfatterskab, der med et afsluttende noteapparat forbinder steder og karakterer på kryds og tværs af hans tidligere værker, hvilket er ekstra guf for enhver Svend Åge Madsen-fan. Dog gør de mange interne referencer og sammenhænge, at bogen falder sammen som selvstændigt værk.
