Ej som boblerne i bækken

Anmeldelse af Kristian Himmelstrup: En sølvsky ud i luften, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 12. februar 2026.
Anmeldt af Marie Liv Villumsen Krog
Foto: Marie Liv Villumsen Krog
I midten af 1800-tallet kører en læge rundt i karet på Lolland. Han hælder morfindråber i gabet på de smerteramte, trækker spædbørn ud af både levende og døde mødre og amputerer syge kropsdele. Når dagen er omme, tager han hjem til sin Caroline og hvad der undervejs ender med at blive en børneflok på tolv. Indeni føler han sig begrænset og fanget i en understimuleret tilværelse, hvor behovet for åndelig eskapisme hele tiden presser sig på.
…