Anmeldelse af Gitte Løkkegaard: Sukker. Udgivet på Politikens Forlag d. 9. juni 2015.
Anmeldt af Line Andersen
Foto: Bogens omslag / politikensforlag.dk
Siden E.L. James’ store succes med ”husmorporno-romanen” 50 shades of Grey er erotisk litteratur blevet en del af populærkulturen og er, især blandt midaldrende kvinder, blevet modtaget med åbne arme. I ungdomsforfatter Gitte Løkkegaards nyeste roman Sukker er det da også tydeligt, hvordan James’ trilogi er blevet brugt som inspirationskilde til den nervepirrende kærlighedsaffæresom den blot 19-årige gymnasieelev Nina bliver rodet ud i.
Nina er en ubekymret gymnasieelev, der tilsyneladende kan og har alt, hvad hun begærer. Romanen starter ud med en episode, hvor Nina knalder (pardon my french) med sin tidligere lærer Alexander i et gammelt legehus til en halfest. Hun er kæreste med den jævnaldrende Lauritz, men de har, efter Ninas overbevisning, et relativt åbent forhold. Da Lauritz står over for at skulle rejse til Afrika i sit sabbatår, bliver Nina i tvivl om, hvorvidt de skal være sammen, når han kommer hjem. Hendes tvivl bliver ikke mindre, da hun til en jobsamtale på sin fars arbejde møder den mystiske og kølige chef, Thomas Mierzejewski.
”’Nina,’ lød det så pludselig bag hende, og hun vendte sig. Han holdt en kuglepen mellem sine fingre: ’Når du kommer på tirsdag, så må du godt skrue lidt ned for påklædningen.’ Han holdt en kort pause, ’ … og flirteriet, ikke?’”
Det bliver begyndelsen på en lang og kompliceret historie, der langsomt forvandler den sprudlende gymnasieelev til en indelukket og alvorlig pige, der ikke længere er i trit med sin egen alder. Sukker behandler temaer som sex, jalousi og kærlighed i en tid, hvor der ikke længere findes optegnede grænser mellem ungdom og voksenlivet.
Der er ingen tvivl om, at Sukker er en ungdomsroman. Langt hen ad vejen handler den om karakteren Nina, der fuld af selvtillid snor den ene fyr efter den anden om sin lillefinger, hvorefter hun grinende beretter om de skandaløse begivenheder til sine veninder. Efter mødet med Mierzejewski sker der dog et markant skift i stemningen, og bogen går fra at være en naiv ungdomsroman til rent faktisk at behandle tunge emner som jalousi og usunde kærlighedsforhold. Det lykkes også delvist, og man bliver som læser ramt af Ninas afhængighedsforhold til den kølige chef.
Jeg er dog alligevel ikke overbevist. Ganske rigtigt udpensler Løkkegaard ligesom E.L. James Ninas sexliv ned til mindste detalje, men hun rammer aldrig helt plet i sit forsøg på at gøre det erotiske til mere end blot en kliché, hvilket man desuden også kan kritisere 50 Shades of Grey for. Thomas Mierzejewski er ligesom Christian Grey en fortabt, rig gut, der ikke kan finde ud af at binde sig i et kærlighedsforhold. Han er, ikke ulig Grey, også talentfuld på de krøllede lagener og får indfanget Nina i et orgasmemisbrug, der gør det umuligt for hende at slippe væk – fuldstændig som Anastasia Steele-karakteren i 50 Shades of Grey.
Ydermere har Gitte Løkkegaard forsøgt at skabe en ungdommelig jargon, der heller ikke gør noget godt for romanen. Hun lader veninderne kalde hinanden for ”tøsepige” og ”skøge”, som om de, i stedet for at være karakterer i en ungdomsroman fra 2015, spiller med i en dårlig b-film fra halvfjerdserne.
Generelt set er det ikke en dårlig ungdomsroman, Gitte Løkkegaard har begået. Den er saftig, den fortæller om Ninas rejse fra pige til kvinde – og den gør det på en måde, enhver teenager på et eller andet plan ville kunne relatere til. Det er dog ærgerligt, at den åbenlyst forfalder til, hvad man næsten får lyst til at kalde dens storesøster, 50 Shades of Greys, kedelige træk som fx dens karakterer og plot, og ydermere gør det i et overdrevet sprogunivers, der ikke passer til den tid, den forestiller at skulle foregå i.
Men Sukker kan bestemt forsøde en i forvejen kedelig, grå eftermiddag, hvis man som læser ikke lader sig begrænse af slidte klicheer og klodset sprogbrug.
Leave a Reply