Anmeldelse af Pia Busk: TESTAMENTE, udgivet på Forlaget Gladiator, d. 21. marts 2025.
Anmeldt af Jane Louise Madsen
Foto: Jane Louise Madsen
Digtsamlingen TESTAMENTE er den fjerde af slagsen fra Pia Busks hånd. Denne gang bliver vi suget ind i en lyrisk testamenteskrivning, hvor ingen grænser findes for, hvad der kan testamenteres.
Man hører altid, at man ikke skal dømme en bog på dens ydre. Det gælder også Pia Busks TESTAMENTE, der foregiver at være en klassisk digtsamling med sit stilrene udseende, men hurtigt viser sig at være af en lidt anden og mere moderne kaliber. På humoristisk vis, grænsende til grotesk, efterlader det lyriske jeg alt fra et bjerg af cigaretter til sine øreflipper og sin klitoris. I digtet med titlen ”ITEM: TIL DEN, DER GÆTTE KAN” skriver Busk:
”Jeg har talt om hende et andet sted: / det lille korn, som krummer ryggen / og synger serenader af fryd / mellem landskabets bakker. // Jesus sagde til sine disciple: / I er jordens salt, / gå ud i verden, spred / ordet og helbred de syge.”
Gæt bare med på, hvilket lille korn, der her er tale om. Eufemismebrugen her forekommer mig nærmest overraskende, da et karakteristikum for Busks digtsamling er en insisteren på, at udsagn skal stå på linjerne og ikke mellem dem. Busk er opsat på at skrive jegets drift ind på digtsamlingens sider. Det fremstår nærmest som en agenda: Jo mere eksplicit, jo bedre, hvorfor digtene oser langt væk af en erotisk begærlighed.
Tag mine feministiske falske negle
Digtsamlingen har flere delelementer, hvilket er overskueliggjort i bogens geniale indholdsfortegnelse. Digtsamlingens midterste del, ”ARVESTYKKER”, underholdt mig særligt, hvor det lyriske jeg dedikerer elementer af sin tilværelse til blandt andet sine venner, til sin forlagsredaktør, til Leonardo DiCaprio og til Suzanne Brøgger. Og til nogle af de sejeste Heller i Danmark: Helle Thorning-Schmidt og Helle Helle. Til førstnævnte Helle lyder det:
”Jeg efterlader min samling af falske negle / til dig, Helle Thorning-Schmidt. / Åbn æsken forsigtigt. Hver eneste negl / er et lille, selvklæbende achillesskjold. // I de perfekt skinnende overflader / vil du også se dit eget spejlbillede / og finde et værn mod en kvindes sorger. / Helle, du ved, hvad jeg taler om!”
Under det absurde og morsomme ved at testamentere en samling falske negle til en tidligere statsminister findes en dybere dagsorden, der understreger de kampe, kvinder stadig må kæmpe hver eneste dag.
Nannas badekar
Digtene er enormt alsidige og spænder fra det vulgære til det højstemte, og til det basale – og det er i beskrivelserne af det fine og vigtige i det trivielle, at Busk er stærkest. Væk med de lyriske klichéer om sjælen og hit med de konkrete iagttagelser! Når det lyriske jeg efterlader en sort rande i sin venindes, Nannas, badekar, liver digtene op:
”At elske og blive elsket, Nanna, / er at sætte spor i de ting, vi rører – // mørke rande, som ikke er til at vaske af. /Vi, du og jeg, sådan er vi for hinanden: / Ingenting vil nogensinde vaske dig af mig. / Ingenting vil nogensinde vaske mig af dig.”
Digtsamlingen TESTAMENTE var mit første møde med Pia Busks pen. Jeg er inspireret! Jeg er også lidt frastødt og en anelse forvirret. Alle kriterier for en vellykket læseoplevelse, ikke sandt?
Leave a Reply