Borte med snestormen

Anmeldelse af Let it snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle. Udgivet d. 20.11.14 på Politikens forlag.

Anmeldt af Line Andersen

Foto: Bogens omslag / politikensforlag.dk

Der hersker ingen tvivl om, at julen er hjerternes fest. Hvad enten kærlighedssymbolet er billedliggjort i højtidens papirklip, stukket ud af en krydret brunkagedej eller tegnet i en hormonforstyrret teenagers penalhus, er det til stede. I juleudgivelsen Let it snow af Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracles er kærligheden netop et af de centrale omdrejningspunkter. Bogen beskriver ud fra tre forskellige hovedkarakterers synspunkter, hvordan dét at elske et andet menneske kan gøre ondt, føles fantastisk og ikke mindst komme som en overraskelse.

Indrømmet, jeg ville gerne anmelde denne bog, fordi jeg havde hørt så mange gode ting om John Greens forfatterskab. Især hans seneste succes: The Fault in our Stars, eller på dansk: En flænge i himlen, har været med til at stabilisere hans succes som ungdomsforfatter. For der er ingen tvivl om, at Green skriver til de unge voksne. Hvor en forfatter som Nicolas Sparks med udgivelser som The Notebook og Dear John skriver til den voksne romantiker, henvender Green sig til den kærlighedshungrende teenagepige, der drømmer om den eneste ene. I Let it snow har Green allieret sig med to kvindelige forfatter, Maureen Johnson og Lauren Myracles, og sammen har de udgivet tre romaner i én bog. Fælles for de tre fortællinger er, at de foregår under en voldsom snestorm juleaften og førstejuledag i Washington D.C., USA.

I den første roman af Maureen Johnson, Jubilæumsekspressen,introduceres Jubilee, en normal og beskeden 16-årig pige, der er kærester med en populær og ”perfekt” fyr ved navn Noah. Det er dog ikke let at være kærester med mr. Perfect, når man ikke engang når ham til sokkeholderne. Jubilees forældre er kørt på den årlige juletur til Flobie Santa Village-butikkenfor at få fat i en af de manglende dele til deres juleby. Da der kun er få Flobie-dele, bliver forældrene en del af en slåskamp og ender derfor i fængsel på selveste juleaften. Jubilee er således nødsaget til at tage toget ned til sine bedsteforældre i Florida.Da toget ikke kan kæmpe sig igennem snestormen, ender Jubilee på et såkaldt Wafflehouse, hvor hun blandt andet møder en mand klædt i sølvpapir og en mystisk, men lækker fyr ved navn Stuart. Resten af romanen følger man Jubilees kamp mod den forvirrende kærlighed på den ene side og den rasende snestorm på den anden.

I bogens anden roman, Et jublende julemirakelaf John Green, er den 16-årige dreng Tobin hovedkarakter. Tobins forældre er strandet i lufthavnen i Boston, og han har derfor udsigt til at skulle fejre julen alene. Det er han dog ikke spor ked af, da hans bedste venner, Greven og JP, er på besøg. Greven hedder i virkeligheden Angie og er altså en pige, selvom Tobin og JP ser hende som ”en af gutterne”. Tobins kammeratKeun er ansvarlig på det selvsamme Wafflehouse, som Jubilee (hovedpersonen fra Johnsons roman) er strandet på. Toget, Jubileeankom med, indeholdtogså tilfældigvis en hel gruppe cheerleadere, som Keun ikke mener, han kan være bekendt at holde for sig selv. Man følger derfor de tre venners kamp mod snestormen for at nå frem til restauranten og de lækre cheerleadere. Undervejs sker der små julemirakler, som ikke kan afsløres her. Tredje og sidste roman, En engel uden vinger af Lauren Myracle, handler om den selvoptagede teenagepige Addie. Hun har været sin kæreste utro og har efter et mislykket forsøg på at få ham tilbage klippet sit hår kort og farvet det pink. Hun kæmper ligesom de andre teenagere mod snestormen, der gør det noget nær umuligt for hende at få Jeb, ekskæresten, tilbage. Jeb sad i øvrigt ved siden af Jubilee i toget og har dermed også befundet sig på Wafflehouse-restauranten. Og sådan overlapper historierne altså hinanden på kryds og tværs.

Bogen består af tre forskellige synsvinkelspor, der hovedsagligt henvender sig til kærlighedshungrende teenagepiger. Der er ikke mange sproglige godter eller poetiske finesser at spore, og det er derfor ikke måden, historierne er fortalt på, der holder læseren i gang, men derimod selve handlingsforløbene. Den overordnede fortælling serverer tre rigtigt hyggelige og hjertevarme julehistorier for læseren, der alle med afsæt i et næsten eventyrligt plot følger den svære ungdoms affektioner. Hver hovedkarakter gennemgår en udvikling, alle med afsæt i deres individuelle kamp mod snestormen.

Personligt er jeg dog ikke overbevist. Ja: det er tre hyggelige historier, der alle beskriver den svære ungdomsforelskelse på hver sin måde, men der mangler et eller andet. Selve juletemaet er fuldt ud gennemført, men det er ikke nok til at tilfredsstille min litterære forstand. Dog skal forfatterne roses for den overordnede røde tråd, som de formår at fastholde gennem de tre i øvrigt individuelle fortællinger.

Let it snow kan anbefales, hvis du er træt af tunge romaner, der kræver dyb koncentration. Det er en hyggelig julefortælling, der kan være med til at skabe lidt lys i en ellers mørk tid. Om det er associationerne til rød velour og kanel, der er skyld i den gode stemning, eller om det er det letgenkendelige persongalleri, vil denne anmelder lade den enkelte læser om at beslutte.

Glædelig jul fra alle os til alle jer!