Anmeldelse af Malte Tellerup: Mestrene, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 17. november 2023.
Anmeldt af Lea Kaa Sand Sørensen
Foto: Lea Kaa Sand Sørensen
Malte Tellerups Mestrene er et vigtigt indblik i provinsens sportsmiljø; om halkultur, fællesskab og 00’ernes talentudvikling. Samtidig er Mestrene også en retrospektiv udforskning af konsekvenserne ved at vokse op i det maskuline fællesskab, som ses og opretholdes i sportsmiljøet.
Med den autobiografiske roman, Mestrene, tager Tellerup udgangspunkt i sin egen opvækst i en håndboldfamilie, hvor den lokale hal, Bolbro Hallen, er det andet hjem og familiens samlingspunkt, og derfor også der hvor størstedelen af opdragelsen finder sted.
Individ og fællesskab
Især første halvdel af romanen bliver en fortælling inde fra hallen, hvor læseren placeres på sidelinjen sammen med de ambitiøse håndboldforældre, der enten selv er trænere, hjælpetrænere eller selverklærede hjælpetrænere:
“Hallen er vores. Bag dørene åbner hallens verden sig med lydene af hvinende gummisåler, bolde der slås mod gulvet, en træners råb, jubel og hvad ved jeg, med den særlige lugt af hal der må være en blanding af sved, gammelt træ og hengemthed”
Vi følger med, mens drømmen om håndboldkarrieren vokser sig større, indtil den til sidst smuldrer i hænderne på den unge dreng, som har kæmpet mod alt og alle i ønsket om at vise og bevise sig som en del af mestrene. Hermed tvinges læseren også til at forholde sig til det komplekse forhold mellem at give slip og at holde fast – og at det ene måske slet ikke er muligt uden det andet.
Identitet og skam
Samtidig bliver sporten uden for banen et billede på, at halkultur også er lig med indoktrineret vindermentalitet, og at denne videreføres fra generation til generation af de håndboldfamilier, som styrer spillet fra sidelinjen, og af de frivillige trænere, hvis ambitioner og stræben farver spillet:
“Bliver man gladere, stærkere, mere indstillet på selv at ville af at en voksen mand prøver at banke frygten ud af en? Skal man tales grimt til for at blive bedre? NEJ! For fanden da. Det er en misforståelse. EN MISFORSTÅET MANDIGHED”
Bogen fungerer dermed også som en undersøgelse af maskulinitet i elitesportsmiljøet, der beskriver, hvordan mandlig opdragelse i høj grad fandt sted inden for halgulvets markerede linjer. Ligeledes bliver udelukkelsen fra det sociale fællesskab og skammen omkring egen seksuel identitet drivkraften for en uudtømmelig stræben efter sejren.
Det bæredygtige talentmiljø
I sidste halvdel bevæger romanen sig over i et bredere perspektiv på den såkaldte taber/vinder-logik, som nedbryder sporten indefra, og som kommer til at forfølge Tellerup i sit videre liv og ambitioner som forfatter:
“Fortællingen har så mange blinde vinkler for de ødelæggelser der følger med sejren: taberne rundt omkring, de kyniske konkurrenter, de udpinte materialer og til sidst den udslidte stjerne. […] Dette er ubalancen i fortællingen om den der sejrer: Al den ødelæggelse der lægger sig rundt om stråleglansen”.
Romanen er en spændende kritik af 00’ernes talentudvikling i håndboldsporten, og hvordan denne har bidraget til en præstationskultur, der tvinger legen ud af sporten (og samfundet). Især slutningen står med et tydeligt ønske om at finde tilbage til legen, og til sporten som socialt samlingspunkt og fællesskab.
Leave a Reply