Anmeldelse af Jenny Hvals: Perlebryggeriet, udgivet af Korridor d. 15. september 2020. Oversat af Simon Kristensen.
Anmeldt af Maiken Gadegård Sørensen.
Foto: Maiken Gadegård Sørensen.
En usædvanlig og sær dannelsesroman. Det er vist de ord, der passer bedst på sangerinden Jenny Hvals bog Perlebryggeriet, hvor Jo, en norsk biologistuderende på udveksling i den fiktive by Aybourne, flytter ind i et gammelt bryggeri hos en kvinde ved navn Carral. At læse Perlebryggeriet er lidt som at spise en stor flødekage. Hvals sprog er næsten kvalmende i alle sine tunge beskrivelser af væsker og syndefaldsmetaforer, men efterlader samtidig én i en tilstand af ikke at kunne lade være med at tage endnu en bid.
Anmeldelse af Wang Xiaobos kortromaner Så blødt som vand og Guldalder, udgivet på Korridor d. 1. september 2020. Oversat fra kinesisk af Sidse Laugesen
Anmeldelse af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
To kortromaner af den kinesiske Wang Xiaobo bliver samlet i endnu en af Korridors Novella serier, hvor mindre er mere. Den ene er en fetichistisk homoseksuel kærlighedshistorie, mens den anden er en kafkask fortælling om kulturrevolutionen i Kina. Fælles for dem begge er tematikken om de roller mennesker pålægger hinanden og internaliseringen af disse roller, uanset hvor langt de er fra sandheden.
Anbefaling af Charlotte Weitze: Den afskyelige, udgivet på Samleren d. 10. juni 2020.
Anbefalet af Isabel Vetting Pedersen
Foto: Isabel Vetting Pedersen
I en nær fremtid er verden blevet stærkt påvirket af klimaforandringerne. På grund af temperaturstigninger er isen smeltet næsten over hele verden. Golfstrømmen har ændret sig og nogle af de større øsamfund og kystbyer er forsvundet. I denne verden lever 21-årige Heidi. Hendes forældre kører stadig i bil, og Heidi rejser også med fly til Katmandu. Det er disse og andre beskrivelser, der gør, at romanen alligevel får et nutidigt islæt.
Anmeldelse af Niviaq Korneliussen: Blomsterdalen udgivet på Gyldendal 21. august 2020
Anmeldt af Julia Duyvejonck Frøberg
Foto: Julia Duyvejonck Frøberg
Blomsterdalen er hård og barsk ligesom naturen på Grønland: Den er både isnende kold og mørk og samtidig med at indlandsisen smelter. Naturen bliver en metafor for en overhængende trussel, som ikke har så meget at gøre med global opvarmning, men mere omhandler en (måske) rådden kultur, der tager de unge med i faldet. Hovedpersonens liv er omringet af venners og bekendtes selvmord, der grænser hende ind i hendes forestilling om sin egen begravelse på Blomsterdalen i Tasiilaq.
