Anmeldelse af Wang Xiaobos kortromaner Så blødt som vand og Guldalder, udgivet på Korridor d. 1. september 2020. Oversat fra kinesisk af Sidse Laugesen
Anmeldelse af Arvid Kühne
Foto: Arvid Kühne
To kortromaner af den kinesiske Wang Xiaobo bliver samlet i endnu en af Korridors Novella serier, hvor mindre er mere. Den ene er en fetichistisk homoseksuel kærlighedshistorie, mens den anden er en kafkask fortælling om kulturrevolutionen i Kina. Fælles for dem begge er tematikken om de roller mennesker pålægger hinanden og internaliseringen af disse roller, uanset hvor langt de er fra sandheden.
Tidligere på året havde jeg fornøjelsen at anmelde Et eksotisk ægteskab af Yukiko Motoya, også udgivet af Korridor. Med denne nye bog, samt Sun Pins De tusind bæsters nat, har jeg nu tre små mesterværker i omslagsdesign. Et udvalg af forlagets bøger kan nu også findes i en udstilling om bogkunst i Den Sorte Diamant i København, hvilket jeg synes er velfortjent. Korridor har skabt en virkelig smuk æstetik, med et levende valg af farver og flotte forsider, der indkapsler tematikken i bøgerne. Heldigvis er indholdet af deres bøger også virkelig godt!
Sadomasochisme i en politistat
Den første af kortromanerne er Så blød som vand. Det er den korteste af de to, og måske den jeg nød mest, på grund af dens unikke fortællestil. Den handler om den unge politibetjent, Shi, som bruger sin tid på at anholde homoseksuelle som han finder på sin runde i en park. Han frastødes af dem og deres seksualitet, men nyder alligevel at høre deres historier for at få tiden til at gå på hans nattevagter. Og ingen af de anholdte har noget synderligt imod at blive fængslet af en sådan flot ung mand. Alt dette ændres, da Shi en nat anholder A-Lan, og det er denne ene nat, der er omdrejningspunktet for deres forhold.
Shis hårde ydre kolliderer med A-Lans femininitet, og det udvikler sig til en smuk kærlighedsfortælling, på trods af det ganske ulige forhold. Alle Shis afstraffelser gør kun A-Lan mere hengiven, hvilket forvirrer Shi. Der er ikke meget handling, men Xiaobo kredser om de samme handlinger om og om igen, som et kamera, der filmer den samme scene fra forskellige vinkler.
Confess your sins!
Den anden af kortromanerne er Guldalder og handler om Wang som er en ung studerende, der er blevet sendt på genopdragelseslejr. Her udvikler han et forbudt forhold til lægen, Chen. De er egentlig ikke forelskede som sådan, men vælger at ”konsolidere” deres ”stærke ubrydelige venskab” ved at dyrke sex med hinanden.
Fortællingens største styrke er helt klart dens humor, som kommer bedst til udtryk i dens indflydelse fra Kafkas absurde historier om bureaukrati. For lejren skifter hele tiden reglement, holder komplet meningsløse møder og styres generelt ganske tåbeligt. I denne lejr skal Wang og Chen skrive utallige tilståelser for deres synder. Og ligesom Kafkas karakterer accepterer Wen og Chang deres skæbne uden at tænke synderligt meget over det. Ikke fordi de føler nogen forpligtelse til ”sagen”, men fordi de stiller sig besynderligt apatiske over for det hele. Det er som om, de er hævet over det hele, og måske er de netop derfor farligere end dem der faktisk var kontrarevolutionære dengang. Lederne aner i hvert fald ikke, hvad de skal stille op med dem. For de modtager deres straf uden at stride imod, men ingen mængde hjernevask kan ophæve deres ligegyldighed.
Du er, hvad vi siger du er
Som begge citater belyser, handler meget af tematikken i kortromanerne om de roller man bliver pålagt. Chen er utilfreds med sin rolle, ikke fordi hun har noget imod den, men fordi den simpelhent ikke passer. Wangs løsning er simpel: Hvis du ikke vil kaldes en hore, fordi du ikke er en hore, så må du blive til en hore! Man må simpelhent bare acceptere den rolle man får, og dette forlig kan gøres mindre smertefuldt ved at transformere sig til den. Det samme sker for Shi, der på et tidspunkt ”endnu ikke er homoseksuel”. Men lige så snart han overtræder en arbitrær grænse, bliver han det, og det kan ikke annulleres. Derfor synes jeg også at romanen stadig er utrolig relevant den dag i dag.
Så blødt som vand og Guldalder vender jeg nok snart tilbage til, for jeg tror de er endnu bedre tjent, hvis man læser dem to gange. Så blødt som vand er virkelig smuk og fortalt på en interessant måde, mens Guldalder er dejlig absurd. Alt i alt er dette endnu en vinder fra Korridor, og jeg håber, at de bliver ved med at udgive litteratur, der endnu ikke er tilgængeligt på dansk.
Leave a Reply