Anmeldelse af Olga Ravn: Mit arbejde, udgivet på Gyldendal d. 4. september 2020
Anmeldt af Emma Thastum Skjødt
Foto: Emma Thastum Skjødt
Mit arbejde er et sanseligt og vildt vidnesbyrd om, hvad det vil sige at blive mor for første gang. For moderskabet er fyldt af et virvar af overvældende og modstridende følelser. Mit arbejdegør op med forestillingen om ’den perfekte mor’ og åbner op for et rum, hvor der er plads til alle de voldsomme følelser, situationer og tanker, der optræder, når man bliver nogens mor.
Anmeldelse af Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Margrete I, udgivet på Gyldendal d. 25. september 2020
Anmeldelse af Ditte Plauborg Larsen
Foto: Ditte Plauborg Larsen
Med sin nyeste bog skriver Anne Lise Marstrand-Jørgensen igen et mesterligt historisk værk. Margrete I bringer en af Danmarkshistoriens vigtigste regenter frem i lyset i al hendes storhed – og menneskelighed. Her skildres en ung kvindes udvikling fra et nysgerrigt barn, til den modige og begavede voksne, der samlede Norden til ét rige.
Anmeldelse af Lisa Kleypas: En pikant handel, udgivet på Gyldendal d. 17. september 2020.
Anmeldt af Birgitte Nielsen
Foto: Birgitte Nielsen
Bow Street-agenten Nick Gentry er blevet hyret af Lord Radnor til at finde hans bortløbne forlovede, Charlotte Howard. Da Nick endelig får opsporet den unge kvinde, føler han sig instinktivt tiltrukket af hende, og tilbyder hende en alternativ løsning på hendes kvaler. For at undslippe ægteskabet med Lord Radnor indgår Charlotte en pikant handel med Nick. En handel som vil få betydning for dem alle tre.
Anmeldelse af Kristina Stoltz: Paradis Først udgivet på forlaget Gutkind den 17. september 2020
Anmeldt af Camilla Weber Farver
Foto: Camilla Weber Farver
En kvinde flyver over Atlanten for at møde et menneske fra sin fortid. En, hun har elsket. Men rejsen er ikke bare en bevægelse fra Danmark til USA, den er også en mental rejse tilbage i tiden, til den gang kærligheden endnu var nutid.
Anbefaling af Peter Højrup: Til Stranden, udgivet på Gyldendal d. 29. august 2017.
Anbefalet af Ninna Grethe Schrøder
Foto: Ninna Grethe Schrøder
Peter Højrup formår at skrive om både de mest dramatiske hændelser og de ordinære omgivelser, uden at nogen af tingene bliver for prosaiske. I denne roman fylder karakterernes indre følelsesliv mere end de ydre omgivelser, men begge dele kommer til sin ret igennem sanselige metaforer, der svæver rundt som ildfluer ved en lanterne. …