Anbefaling af Selma Lagerlöf: Gösta Berlings Saga, udgivet på Gyldendal d. 19. januar 2024. Oversat af Anne Marie Bjerg.
Anbefalet af Anne Frederikke Pedersen
Foto: Anne Frederikke Pedersen
Den svenske forfatter Selma Lagerlöf blev i år 1909 den første kvinde til at modtage Nobelprisen i litteratur, og hendes debutroman Gösta Berlings Saga fra 1819 er nu blevet genudgivet på dansk og indgår i Gyldendals ’Nordisk-serien’. Den fabulerende fortælling vender alt fra druk og dramatik til omgang med djævlen og væver tråde sammen fra realismen såvel som eventyret.
Gösta Berlings Saga foregår, som så mange andre af Lagerlöfs værker, i den smukke svenske natur – nærmere bestemt i Värmland. Her møder vi den charmerende, smukke og karismatiske præst Gösta Berling, der grundet alkoholmisbrug og et letsindigt liv er blevet smidt på porten af sin menighed. Meget dramatisk og fuld af skam lægger han sig derfor til at dø i en snedrive. Et foretagende han dog ikke når særlig langt med. Hans sølle liv skånes af selveste Majorinden af Ekeby, der tager ham med til sin herregård, og det er herfra, resten af fortællingen har sit udspring. Majorinden tager Gösta under sine vinger og gør ham til en del af hendes i alt 11 kavalerer, der intet andet formål har end at underholde og bringe munterhed til herregården:
”Alle disse navnkundige mænd kunne spille et eller flere instrumenter. Alle er de så fulde af særheder og mundheld, af indfald og viser som myretuen af myrer, men hver især har sin særlige, store egenskab, sin højt skattede kavalerdyd der adskiller ham fra de øvrige.”
Fra prædikestol til ’tømrerværksted’
Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver så fint i sit forord til bogen, at fortællingen om Gösta kan læses som en omvendt Jesusfortælling: Gösta går fra det ærefulde præsteembede til at være en del af Majorindens indsamlede kavalerer, der foretager sig meget lidt fornuftigt. De drikker for meget, fester og går på eventyr og jagt – både efter dyr og kvinder. Gösta bruger også størstedelen af fortællingen på at vandre fra kvindefavn til kvindefavn, hvilket er nemt, da hver og en falder for den digteriske mand. Men kærligheden skal vise sig heller ikke at være et heldigt sted for Gösta. Selvom han føler inderligt for alle kvinderne, så er deres bekendtskaber altid kortvarige og utilfredsstillende:
”- Se! Siger Gösta da helt roligt til Beerencreutz. – Grevinden er den tredje som Don Juan og jeg fører bort i denne vinter. Men de andre hang om halsen på mig og kyssede mig, og hun her vil hverken kysses af mig eller danse med mig. Kan du blive klog på disse kvinder, Beerencreutz?”
Udover nedgraderingen fra præst til kavaler vender Gösta det ærefrygtige liv ryggen endnu mere, idet han vælter Majorinden af hendes post og indgår en aftale med selveste djævlen. Med Gösta i højsædet tilsidesættes ansvaret, herregården forsømmes og alt går kun op i fest og farver – og spørgsmålet bliver så, hvor længe dette fandenivoldske styre vil holde.
Lagerlöf som nordisk klassiker
Selvom Lagerlöf skriver detaljeret og smukt, så tog det mig utrolig lang tid at komme igennem værket, der med dets til tider nærmest lyriske beskrivelser og mange forskellige fortælletråde (hvilket jo er klassisk for sagaerne) blev svær at holde styr på. Dog skulle anden del af værket vise sig at være mere spiselig, med slagkraftige myter, sagn og litterære referencer, hvilket gav et genkendeligt og tiltrængt afbræk fra den ellers vidt forgrenet og til tider forvirrende fortælling. Blandingen af realistiske og fantastiske elementer gør, at der er utrolig mange lag at dykke ned i og giver, den ellers ret klassiske fortælling et sprudlende spark.
Men at Gyldendal har valgt netop dette værk, der vender alt fra kristendom og djævelskab, kærlighed og knuste hjerter, svigt, sorg og glæde, til at indgå i den første række af genudgivelser under ’Nordisk-serien’, undrer mig ikke: Seriens formål er at genoplive kendte såvel som glemte klassikere fra den tid, hvor det nordiske selvbillede blev skabt på baggrund af diskussioner om køn, klasse, tro og moral. Hvilket det i den grad kan siges, at Lagerlöfs Gösta Berlings Sagagør. Fortællingen giver et indblik i en anden tid, men er stadig god at læse i dag.
Selma Lagerlöfs Gösta Berlings Saga indgår i Nordisk-serien sammen med Hulda Lütkens De Uansvarlige og Sigrid Undsets Kristin Lavransdatter.
Leave a Reply