Anmeldelse af Kristin Vego: Se en sidste gang på alt smukt, udgivet på Turbine Forlag d. 16. september 2022.
Anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard
Foto: Johanne Lehmann Daugaard
Se en sidste gang på alt smukt er Kristin Vegos samling af noveller i et fintfølende sprog om relationers komplicerede netværk. Fordi Vego er halvt dansk og halvt norsk, er hendes novellesamling allerede udkommet i Norge, hvor den har vundet Tarjei Vesaas’ debutantpris. Nu er novellerne blevet oversat til dansk, og begejstringen er ikke blevet mindre i mellemtiden.
Vego har et blik for den type af relationer, vi alle har i vores liv. De relationer, der af den ene eller anden grund har ændret sig, og som kan være vanskelige at navigere og finde sin plads i. I alle ni noveller møder vi en ny ung kvinde, som står overfor forandringer i en eller flere af sine relationer.
Følelser i klemme
Barndomsveninder og gamle vennegrupper, kærester og ekser, forældre og fremmede. Det er vidt forskellige relationer, der skæres ind til benet af i Se en sidste gang på alt smukt. Ikke desto mindre rummer hver novelle relationer, som den pågældende hovedkarakter føler sig klemt i. I nogle tilfælde er det tidens tand, der har sat relationens parter i en ambivalent position, i andre tilfælde tingenes tilstand og hændelser i fortiden. Konsekvent for novellerne er dog de kloge og opmærksomme beskrivelser, der får relationerne til at træde tydeligt frem, selv i det ømmeste og mest smertelige øjeblikke. Det ses blandt andet i novellen, “Åbning”, hvor hovedkarakteren oplever en usikkerhed i sig selv over sin kærestes fortid:
“Det var mere en skuffelse hun ikke helt ville vedkende sig, en skuffelse over at Louis har levet et liv før, uden hende. Nej, over at Louis har levet et liv før, med en anden kvinde.”
På fremmed grund
Kvinderne er alle på fremmed grund i deres færden i verden og relationer. Faktisk foregår størstedelen af novellerne i andre lande end Danmark. Én besøger sin gamle veninde på landet i England. I Rom falder en anden falder i snak med en fremmed mand. En tredje samles med sin gamle trekløver i Belgien. Facinationen af et one-night-stands får en fjerde til at snylte på dennes lejlighed i Oslo. Et opbrud med sin kæreste får en femte til at flytte til Berlin. Minder fra en skelsættende sommer i Sverige som 14-årig er omdrejningspunkt for en sjette. At kvinderne bogstaveligt talt befinder sig på fremmed grund, i andre lande, forstærker følelsen af forandring og fremmedhed relationerne imellem. Som man kan fare vild i en fremmed by, er kvinderne faret vild i de relationer, der engang var tætte, fortrolige og ubrydelige. Dette efterlader kvinderne i følelser, som savn og ensomhed, vildfarenhed og opbrud. Følelsen af savn og fremmedhed rammer blandt andet hovedkarakteren i novellen, “Vinter”, da hun besøger sin gamle veninde, der er flyttet til England:
“Da Hannah hentede mig på stationen, kunne jeg med det samme se at hun havde ændret sig, og ikke bare fordi vi var blevet ældre.”
Tiden læger alle sår
Novellerne i Se en sidste gang på alt smukt er et blid skub i retningen af en erkendelse af, at livet går sin gang, og at tiden læger alle sår. Relationer kan gå itu og krakelere, selvom det ikke er det, man havde ønsket eller forestillet sig. Nogle gange rejser man sig og tager tyren ved hornene, forsøger at genskabe et bånd, der hænger i sin sidste tynde tråd. I Vegos noveller brister trådene, eller de er lige ved at gøre det. Og selvom det er en brutal erkendelse af, at ‘sådan er livet’, er det også en virkelig fin påmindelse om, at man godt kan rejse sig igen, holde fast i minderne og ‘se en sidste gange på alt smukt’ i den relation, der ikke længere er. Samlingens sidste novelle hedder passende “Alt smukt”, hvor en kvinde tænker tilbage på den barndom, hun elskede at befinde sig i:
“Hun kan huske den sorg hun følte da det gik op for hende at hun ikke længere var et barn. Alle de smukke genstande som hun havde samlet gennem årene, smykkeskrin, pyntesager, sæber; hun huskede hvordan de mistede værdi, brutalt, i løbet af en enkelt sommer.”
Novellen binder sløjfe om de øvrige novellers tematik om at give slip på noget eller nogen, og at det er noget, vi som mennesker må gennemgå igen og igen på vores rejse gennem livet.
Leave a Reply