Døde dronninger og mumier

Døde dronninger og mumier

Døde dronninger og mumier

Anbefaling af Bram Stokers Den syvstjernede juvel, udgivet på Forlaget Klim d. 1. november 2023. Oversat fra engelsk af Espen Strunk.

Anmeldt af Jasmin Hansen

Foto: Jasmin Hansen

Den syvstjernede juvel er – tilgiv mig ordspillet – en glemt juvel i et ellers kendt forfatterskab, der først nu er oversat til dansk. Bram Stoker er mest kendt for sin roman Dracula, der har gjort vampyrer en almen skikkelse i popkulturen. I denne bog er det dog ikke vampyren, men derimod mumien, der bliver introduceret som trope.

Stokers Den Syvstjernede Juvel er fuld af spænding og mystiske hændelser. Størstedelen af romanens handling foregår i et enkelt hus, hvilket skaber en intens stemning og dyster atmosfære, der gjorde det umuligt at lægge bogen fra sig.

I bogen følger vi advokaten Malcolm Ross, der pludselig bliver hidkaldt af sin veninde, Margaret. Hendes far har været udsat for et mordforsøg og er nu bevidstløs. Der er ingen spor af den potentielle morder. Endnu mere mystisk har faren efterladt instruktioner om, at han skal våges over af to med modsatte køn, indtil han vågner. Malcolm, der er forelsket i Margaret, tilbyder med det samme at hjælpe.

Tingenes tilstand er dog værre, end han kunne forudse. Margarets far er nemlig ikke hvem som helst, men en berømt samler og egyptolog. Snart bliver Malcolm viklet ind i et oldgammelt mysterium, der involverer mumier, en blodrød juvel og en død dronning.

En livlig og medrivende oversættelse

Jeg læser sjældent oversættelser af engelske bøger. Det er delvist, fordi jeg elsker at nørde sprog, og delvist er det en gammel vane at læse bøger på originalsproget. Af den grund var jeg nysgerrig, da jeg først åbnede bogen, efter hvilke valg der var taget i oversættelsen af en så kendt forfatter.

Allerede fra kapiteloversigten fik jeg mit svar. Oversætteren, Espen Strunk, har på fantastisk vis fastholdt romanens gammeldags sprog fra 1800-tallet uden at få det til at virke utilgængeligt og tørt. Romanens sprog er tværtimod livligt og medrivende. Der gik ikke lang tid, før jeg havde svært ved at forestille mig romanen på et andet sprog end dansk.

Samtidig skyldes dette fantastisk sprog også Stoker selv. Han har en utrolig evne til at fremmane atmosfære, så det føltes som om, man er der selv. Selvom jeg sad over hundrede år efter bogen blev skrevet og i et helt andet land, var det, som jeg sad og vågede sammen med Malcolm over Margarets bevidstløse far:

”Der var kun sparsomt lys i værelset, og det var omhyggeligt afskærmet, så intet var skarpt oplyst. Det var intet af det direkte lys, der fremtræder som en kraft eller enhed og på den måde holder en med selskab. Rummet var stort og højloftet i forholdt til dets størrelse. Dets dimensioner gav plads til en mængde genstande, man sjældent finder i et soveværelse. I rummets fjerneste hjørner anedes skygger i uhyggelige former.”

Blanding af antik magi og Vestens videnskab

Et af de aspekter, der fascinerede mig mest ved Den syvstjernede juvel var måden, hvorved den fletter videnskab og magi sammen. Trods de mystiske og overnaturlige ting, der sker i romanen, tilgår karaktererne ofte disse med en rationel, videnskabelig tilgang. Samtidig nærer de også en tvivl om, hvorvidt der virkelig er noget magisk på spil. Alt det resulterer i, at magi og videnskab står på lige linje i romanen, hvilket gør det helt umuligt at finde hoved og hale i, hvad der sker.

Samtidig leder sammenblandingen også til nogle fascinerende refleksioner – både for mig selv og for karaktererne. Et sted i romanen reflekterer en af karaktererne over, hvorvidt egyptisk magi blot er en videnskab, vi i Vesten endnu ikke forstår. Han udtaler bl.a.:

”Jeg er ikke i tvivl om, at dette primært skete ved hjælp af hypnose, som var en anden af den gamle Nils kunster eller videnskaber. Ikke desto mindre må de også have behersket stoffer i et omfang, som rækker langt ud over, hvad vi kender til i dag. Med nutidens farmakopé kan vi, i al fad til en vis grad, fremkalde drømme. Vi kan endda differentiere mellem gode og dårlige – lystfyldte drømme eller foruroligende og rædselsvækkende drømme. De gammel udøver synes midlertidig at have været i stand til at fremkalde enhver form for eller nuance af drømme […]”

Da jeg læste dette citat, skete der noget interessant for mig som moderne læser. Drømmetydning er siden 1800-tallet for længst blevet afskrevet som pseudovidenskab. Karakterens forsøg på at overbevise mig om egyptisk magi som ’rationel’ videnskab falder med et brag til jorden. Og idet den gør det, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvordan og hvornår den rationelle videnskab, jeg selv tror på, får lov til på samme måde at stå for skud.

Den syvstjernede juvel er herved ikke blot en medrivende spændingsroman, men også en tankevækkende refleksion om forskellige tiders tro og videnskab. Den kan varmt anbefales til alle, der mangler lidt spænding over sommeren.