Anmeldelse af Thomasine Gyllembourg: En Hverdags-historie, genudgivet på Gyldendal d. 6. januar 2026.
Anmeldt af Ileane Thea Kjærulf Stougaard
Foto: Ileane Thea Kjærulf Stougaard
Thomasine Gyllembourgs roman er en ægteskabshistorie, der tydeliggør vigtigheden af etikette og ære i 1800-tallets Danmark. I fortællingen følger vi en mild mand, der ubesindigt har forlovet sig med den forkerte kvinde, og håbefuldt venter på en redning fra det forestående ulykkelige ægteskab.
Første gang jeg læste En Hverdags-historie var jeg 19 år og famlede efter alt hvad der mindede om Jane Austens forfatterskab med hensyn til det borgerlige hverdagsliv, sociale regler og ægteskab. Det er derfor med glæde at jeg har genlæst Gyllembourgs roman i sit nye udtryk med moderne retskrivning og ordforklaringer. Ordforklaringerne synes jeg var til den gode side, men det er en anden sag.
I En Hverdags-historie følger vi den danske og mandlige jeg-fortæller på en rejse til Nordtyskland, hvor han er ensom og keder sig over det fremmede selskab. Ved sit ophold møder han den danske, imødekommende og smukke pige Jette, og på en gåtur en aften finder han sig selv forlovet med hende. Konsekvenserne af hans ubesindige forlovelse udvikler sig i løbet af teksten, hvor han lærer Jettes manerer og frimodighed at kende: Hun mangler nemlig etikette og dybde.
Overdrivelse fremmer forståelse
En af jeg-fortællerens observeringer af Jettes selskab med hendes familie lyder sådan
”og således gik det i et par timers tid, til jeg med inderlig fornøjelse så temaskinen bære ind; thi uagtet jeg ikke er nogen elsker af tevand, så fandt jeg dog et inderligt behag i maskinens piben og snurren, som forekom mig som en langt fornuftigere tale, end den vi nylig havde ført.”
Den overdrevne og komiske beskrivelse er et satiriske eksempel på jeg-fortællerens opfattelse af sin kommende hustru. Alt hvad Jette mangler af etikette, ynde, dybde og formfuldendthed, finder fortælleren i hendes svenske søster, Maja.
”Jeg havde aldrig mødt noget fruentimmer, der svarede til mit ideal af kvindelig elskværdighed, og troede ikke, at noget sådant gaves i verden.”
Beskrivelsernes forskellighed er komisk modsatrettede, og kalder på satire. Om det er jeg-fortælleren eller Jette, der udstilles, er mig dog ikke klart.
Konflikten består således af forlovelsen, ære og ulykkelig kærlighed. Kender du historien? Det hele flasker sig i sidste ende, hvor alle de involverede karakterer finder en partner hvor kærligheden er gensidig. Det, jeg hæfter mig ved i læsningen, er fortællingens fokus på sociale regler og etikette, der tydeligt får sin plads gennem jeg-fortællerens syn på disse og gennem hans satiriske overvejelser. Det er især holdningerne til etikette, jeg synes er interessant ved at læse værker fra denne periode.
En Hverdags-historie er stadig relevant i dag, og hvis den ikke stadigvæk stikker til kvindekampen, så stikker den i hvert fald til, hvad det vil sige at være overfladisk og handlesvag. På den måde er værket meget lig nogle af Jane Austens værker, men med et mindre omfangsrigt plot og mindre brug af satire, om end det bliver brugt i jeg-fortællerens karakterbeskrivende overdrivelser. Det er ikke sidste gang jeg har læst En Hverdags-historie.
Leave a Reply