Anmeldelse af Maja Lucas: Måden du rører mig på, udgivet på Gyldendal d. 6. oktober 2023.
Af: Maja Nørager Lauvring
Foto: Maja Nørager Lauvring
Maja Lucas har kreeret noget af et hybridværk om det, vi alle har til fælles, men samtidig har så vanskeligt ved at tale med hinanden om; krop, begær og seksualitet. I samtaler med andre mennesker om deres forhold til seksualitet, kombineret med egne forfattede tekster, søger hun at blive klogere på sine egne uafklarede og skamfulde forbindelser til det seksuelle.
Måden du rører mig på er først og fremmest et eksperimenterende værk. Det udgiver sig ikke for at være en roman. På forsiden står blot undertitlen “Samtaler og tekster om sex”, og det er også meget opsummerende for den blandingsform, bogen udøver med de både skønlitterære og nonfiktive elementer. På den første og sidste side af bogen erklærer forfatteren da også, at hun hverken ved, hvordan bogen skal starte eller slutte, men at den nærmere er et forsøg på at åbne op for det ufortalte:
”Det optager hende at tale med andre om sex. For hende er sex menneskers ufortalte historier (…) Det seksuelle er menneskers skyggeside, tænker hun. Ikke nødvendigvis noget mørkt, men noget betydningsfuldt, der ofte er skjult.”
Navngivet med bogstaverne fra A til Å møder Lucas og læseren 28 forskellige mennesker i alle livets aldre, der hver især forsøger at sætte ord på, hvilken rolle sex og begær har spillet gennem deres liv. På den vis er bogen i høj grad betinget og styret af, i hvor høj grad og på hvilken måde, disse personer evner at sætte ord på deres erfaringer og oplevelser.
Da jeg læste bogen, sad jeg med følelsen af at opleve noget helt unikt og meget intimt ved at få lov til at komme helt tæt på virkelige menneskers dybeste hemmeligheder og tanker om sex.
Et spændende selvudleverende og selvhelende værk for Lucas
De interviewede personer er som sagt anonyme, og uagtet den portion mod, som de udviser ved at åbne op om så sårbart et emne, er det Lucas, der i mine øjne går hjem med prisen som den modigste. Både internt i samtalerne, hvor hun for at åbne kilderne op deler ud af sine egne erfaringer med det seksuelle – men også i de mere skønlitterært klingende tekster, hvor hun hudløst ærligt beretter om sine egne ufortalte historier. Der er noget autentisk og respektfuldt ved ikke kun at læne sig op ad andres fortællinger, men også i allerhøjeste grad bringe sig selv i spil og sætte sine største usikkerheder og skamfulde følelser under projektørlys:
”Er hun blevet udfriet fra sit sår? Næppe. Hun føler sig stadig ofte ulækker, uelskelig. Men der er sprækker af lys. Og sprækker af undren over, hvorfor det er blevet sådan. Hun undrer sig også over, hvorfor det er NU, hun søger heling, hvorfor det er NU, hun ikke længere vil finde sig i det.”
Både i bogens begyndelse og afslutning betoner Lucas, at bogen, udover at være for alle seksuelle væseners skyld, også er for hendes egen. Måden du rører mig på kan således også ses som et anderledes bud på et selvbiografisk og selvhjælpende værk.
Et ufærdigt projekt
Og som det så ofte er med selvhjælp og selvudvikling, er det en proces uden en specifik start, midte og slutning, akkurat som i bogen. Det forsøgsbaserede og undersøgende udgangspunkt ved bogen udløste dog for mit eget vedkommende ikke udelukkende begejstring. Med bogens længde på 505 sider, blev det for mig også tydeligt, hvad sådan et mere uafklaret fokus kan føre med sig. Værket blev til den lange side efter min smag, og med det meget faste mønster i bogen med skiftevis samtale og et skønlitterært indspark, blev læseoplevelsen hen ad vejen forudsigelig.
Men mest klart står stadig min oplevelse af bogen som en modig, velskrevet og hudløst ærlig håndsrækning til alle os, der har både gode, og knap så heldige, erfaringer med det seksuelle, og alt hvad det nu indebærer.
Leave a Reply