En kropslig rejse og et blottet maveskind 

En kropslig rejse og et blottet maveskind 

En kropslig rejse og et blottet maveskind 

Anmeldelse af Nicola Dinan: Maveskind, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 15. august 2024. Oversat af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. 

Anmeldt af Amalie Brændgaard Hansen 

Foto: Amalie Brændgaard Hansen 

Den malaysiske debutant Nicola Dinan har skrevet romanen Maveskind, som er en rørende og vigtig fortælling om ikke at føle sig tilpas i egen krop. Gennem karakteren Ming delagtiggøres læseren i, hvordan det er at gennemgå en transition både psykisk og fysisk. Kameraet panorerer også 180 grader, og vi ser her transitionen fra Mings kærestes perspektiv. Hvordan forholder man sig til, at ens kæreste snart vil gennemgå en total forandring? Det og meget mere til beskriver Dinan i sin roman om køn, parforhold og psykisk sårbarhed. 

Ming og Tom mødes på universitetet til en dragfest. De bliver hurtigt tiltrukket af hinanden, og før de ved af det, er de kærester. Men ikke lang tid efter begynder Tom at mærke, at der er noget galt. Det påvirker forholdet. Ming har det psykisk dårligt og begynder løbende at ændre sig. Han mistede for nogle år siden sin mor til kræft, og derudover kæmper han med OCD, hypokondri og ængstelighed. Og snart vil det også vise sig, at der er mere, som Ming går og slås med, men som Tom endnu ikke kender til. 

En krop er bare en krop – eller er den? 

Det er tydeligt, at Ming går med noget, som tynger ham. Hans psyke er splittet i flere ansigter. Tvangstanker. Angst. Og udover det lider han også af kønsdysfori. En følelse af ubehag over at hans fremtræden som krop og køn ikke stemmer overens med hans egen kønsforståelse. Ming har længe vidst, at han ikke følte sig tilpas i egen krop, og at det ikke er nok at klæde sig ud som drag eller lægge make-up, men for at han kan fuldende sin lykke, kræver det, at han ikke længere er mand. 

Løbende ser Tom, at Ming får fjernet sine skægstubbe og laserbehandlet hårene på sine ben. Alligevel går der noget tid, før Tom registrerer, hvor markant Ming har forandret sig. Ming indvier heller ikke Tom i sine begyndende tanker om kønsskifte. Først efter at han har truffet sin beslutning, bliver Tom informeret. Tom ved ikke, hvordan han skal reagere. Han vil gerne være der for Ming, men ved ikke hvordan: 

”Jeg indså hvor mælket min hjerne var, en grå ostemasse, der sejlede i alkohol. Benene. Ansigtet. Håret. Drag. Alt, hvad der havde ledt op til denne samtale, væltede ind over mig som vand gennem en bristet dæmning. Det, jeg havde kæmpet for ikke at se meningen med, og som nu betød alt. (…) Jeg vidste, hvad jeg ville spørge om. Vil du stadig være sammen med mig? Men det virkede stadig for tidligt. ” 

Fra han til hun 

Et kønsskifte er ikke kun en fysisk forandring. Ming oplever, at han føler sig alene om at være i transitionen. Psykisk rammes han af angst, da han nu, efter at have gennemgået kønsskiftet, bliver bevidst om, hvordan andre opfatter transpersoner. Han er bange for at gå på gaden. Og snart er Ming ikke længere han, men hun. Hun gennemgår fysiske forandringer for at udvikle sin krop til den, hun higer efter. Men vejen dertil er brolagt med bivirkninger som følge af hormonbehandlingen: 

”Tilbage i soveværelset lægger jeg en af mine progesteronpiller under tungen. Jeg smører mig i forvejen med østrogengel, men det er meningen, at pillerne skal få mine bryster til at vokse. Det vil tiden vise (…).” 

Ming beskriver også, hvordan hun føler, hun må kæmpe mod et system, der ikke forstår, hvordan det er at være hende: 

”At være i transition føles som at overgive mig til kræfter jeg har kæmpet mod længe. At lade strømmen tage mig. Men nogle gange, føles det også helt omvendt. Som om jeg hænger i kroge snarere end flyder i vand. ” 

Min rolle i din transition

Gennem det skiftende fortælleperspektiv giver romanen en oplevelse af begge sider af transitionen. Jeg mærkede undervejs, at jeg blev sat i en stemning af tristhed som en projektion af den sindstilstand, karaktererne befinder sig i. Romanen skriver den afmagtsfølelse frem, som man som pårørende kan befinde sig i – for hvordan støtter man bedst sin partner? 

Tom forsøger at støtte Ming, men transitionen er ikke ligefrem en bagatel, og det vil uden tvivl lægge et pres på deres forhold. Tom er gået ind i forholdet, fordi han begærer mænd. Med tiden må han også sande, at han ikke kan være i det længere. I takt med at forholdet krakelerer, skrider Toms liv ud på et sidespor, hvor stoffer og alkohol bliver hans tætteste livliner. 

Queer, sårbar og smuk 

Jeg nød at iagttage ordene, der elegant danser henover siderne. Desuden gør det romanen interessant, at mange temaer bliver bragt i spil – identitet, venskab og intimitet er blot nogle af de mange, der berøres. Men med de kritiske briller på næsen vil jeg kritisere længden af romanens midterste del, hvor vi følger Tom og Ming hver for sig. Det ville efter min mening ikke forringe romanen, hvis denne del var kortere. For jeg synes, at romanens styrke er skildringen af deres relation.  

Jeg vil beskrive Dinans debut som smuk, sårbar og vigtig. Hun går kærligt undersøgende til værks i sin måde at skrive kønsskifte og en personlig rejse frem.