Anbefaling af Teis Gjervig Og så kom regnen, udgivet på forlaget Rød Panda d. 30. januar 2025.
Anmeldt af Signe Nielsen
Foto: Signe Nielsen
Hvad gør man, når Gud henvender sig i e-Boks og beder om en ark for at sikre al livs overlevelse? Teis Gjervig debuterer med en bibelfortælling i senmoderne klæder.
Thomas har hænderne godt skuet på – det har hans mor altid sagt, og derfor er det da også en uheldig situation, at han har en rygskade, som umuliggør hans daglige erhverv som tømrer. Eller sådan startede det i hvert fald. Nu er Thomas måske egentlig bare blevet en lidt doven kæreste på sofaen i hjemmet på Lolland, hvor han og kæresten Sara har slået sig ned efter en årrække at have boet med udsigt til Nørrebroparken i København. Sara går på arbejde og kommer hjem til en fyldt opvaskemaskine, en ufodret kat, som de (læs: hun) har navngivet Nougat, og Thomas, der har brugt dagen sammen med Bruce Lee, Marlon Brando og Harrison Ford i stuen.
”Og sådan nogle var de blevet. Et par med dressing i ansigtet og hård hud på fødderne, der havde en kat, som han slet ikke ville have haft, med et navn, han på ingen måde havde sagt god for. Et par i midt-30’erne, der så hyggekrimi uden ironisk distance, der boede på Lolland, gik til FDF og – måske – snart keramik.”
Sara prøver desperat at få Thomas til at gå op i noget – hjemmet, forholdet, sociale relationer – og efter lang tids overtalelse, melder Thomas sig da også til et keramikkursus. Keramikkurset bliver startskuddet på et støtvoksende karaktergalleri, og Lolland viser sig at have eminente forhold til at skrive en humoristisk roman om bibelfortolkning. Udkantsdanmark byder på skæve karakterer som keramikeren Jydde, der krammer med træer og tror på sten, den fraskilte entreprenør Jakob, der griner for højt af upassende jokes (sine egne), den persiske buschauffør Jibril, der ikke drikker øl (med mindre de er kolde) og narkomanen Michael, der ikke er bange for at bryde ind i Knuthenborg Safaripark, hvis det afregnes kontant.
Thomas’ tro
Da Thomas får mailen fra Gud i e-Boks er han tøvende. Ordren er ellers klar: Byg en ark, der skal redde 10 mennesker og et velovervejet udvalg af jordens øvrige dyrearter, når regnen kommer. Hvor starter man så? Det ved Thomas sgu da ikke. Han har nemlig film, der skal ses på sofaen, en masse søvn, der skal indhentes, sygedagpenge, der skal varetages og et efterhånden skræntende forhold med sin kæreste, der i øvrigt er den troende af de to. Men hvad kan det koste at tvivle på Gud fader den almægtiges trussel om en ny syndflod, og ikke mindst: Hvad koster det at bygge en ark? Thomas søger i sin egen viljestyrke og tro – han søger i sine velkendte film på sofaen og på nettet, men forvilder sig også ind i biblens ord.
”Og det var her, han godt kunne have brugt lidt fifs, som Jydde ville have sagt. Men allerede i vers 22 var der ikke mere at komme efter: ”Noa gjorde, ganske som Gud havde befalet ham.” Punktum. Det var fandme letkøbt!”
Selvom det lyder som starten på en plat joke, indgår keramikeren, narkomanen, buschaufføren, entreprenøren og tømreren altså i den proces, det vil sige at efterleve Guds ord. Det er en fortælling om, hvad det vil sige at være troende uden at være overbevist. At handle i god tro, men uden at være hverken højhellig filantrop eller opgivende nihilist. Romanen sætter spørgsmålstegn ved, om man kan tillade sig at tro på det ubeviselige i en verden med e-Boks, sygedagpenge og en meget støvet børnebibel i bogreolen, og processen i – i hemmelighed –, at få bygget et kæmpemæssigt skib, at udvælge personer og dyrearter, samt at finde den korrekte investor til projektet er lige dele humoristisk og rørende.
Kristendom i nye klæder
Gjervig har skrevet en morsom fortolkning af kristendommen i et senmoderne samfund, som vækker resonans i mig, en skeptisk agnostiker. Religion bliver et centralt tema i en bog om rodløshed, tvivl og ubetinget kærlighed på en måde, der ikke efterlader et moraliserende eller formanende aftryk. Fortolkningen af bibelfortællingen bliver derimod morsom og finurlig, og jeg måtte fnise flere gange ved passagerne, hvor Thomas lever sig ind i rollen som Gud. For eksempel følgende om tilblivelsen af Biblen:
”Alt sammen resulterede i et storslået værk skrevet over en lang årrække under flere pseudonymer… Eller… han var ikke meget for at indrømme det, men han havde, hvis han skulle være helt ærlig, og det skulle han jo helst, i et vist omfang benyttet sig af ghostwritere. Men da de alle var døde og borte nu, var der ingen grund til at gå dybere ind i det, når nogen spurgte – disse skrivere fik trods alt stadig deres royalties. Og en plads i himlen var det også blevet til. Der skulle være rimelighed til. Når man nu bar tilnavne som god og retfærdig, ja endda almægtig.”
Selvom scenerne i bogen af og til kan virke kalkulerede og en anelse fjollede, lykkes Gjervig med nøgternt at berøre trosspørgsmålet uden at gøre blasfemisk skade på kristendommen. Dette er bogen for de tvivlende, de troende, de arbejdsløse og de rodløse – eller for dem, der ligesom mig, fniser ved Thomas’ fravælgelse af åndssvage dyrearter (hvepse, måske katte) og en tur i Stark efter ”gofertræ”, som ingen aner, hvad er. Hvis ikke Teis Gjervig er tro mod Gud, er han det i hvert fald mod sin stil.
Leave a Reply