Anmeldelse af Katy Hessel: Historien om kunst uden mænd, udgivet på Lindhardt og Ringhof d. 7. Marts 2024. Oversat fra engelsk af Ulla Oxvig.
Anmeldt af Rosie Walbom
Foto: Rosie Walbom
Kunsthistorie er også kulturhistorie. Men når vi snakker om kunst og kunstnere, er det sjældent, at en kvindelig kunstner er nævnt i disse diskussioner. Efter Katy Hessel var med til en kunstmesse, hvor ingen af de tusindvis af værker til stede var lavet af en kvindelig kunstner, besluttede hun sig for at gå på opdagelse i den ofte usynlige del af kunsthistorien: den kvindelige kunsthistorie. Resultatet er Historien om kunst uden mænd, en grundbog i feministisk kunsthistorie, med over 300 eksempler på kvindelige kunstnere fra 1500-tallet til i dag.
Historien om kunst og køn
Den primære inspiration til bogen er E.H Gombrichs bog The Story of Art (Kunstenshistorie), som titlen er en klar reference til. Bogen udkom i 1950 som en grundbog i kunsthistorie og inkluderede ingen kvindelige kunstnere overhovedet i dens første udgave. Hvis Hessels projekt om at skrive en kunsthistorie uden mænd virker absurd, så skal man bare kigge på den kunsthistoriens kanon for at finde ud af, hvorfor denne bog er så nødvendigt.
Bogen minder også om Linda Nichlins essay fra 1971 “Why Have There Been No Great Women Artists?”, som præsenterer det problem, Hessel gerne vil løse med sin bog. Hun mener nemlig, at der har været mange eksempler på “great” kvindelige kunster, men historien om kunst er blevet skrevet med det aktive valg ikke at inkludere nogen kvinder.
Hvem får lov til at skrive kunsthistorien?
Denne bog kan ses som begyndelsen på en ny bølge af kunsthistorieskrivning, hvor feltet er blevet åbnet for dem, som ikke var inviteret i første omgang. Bogens indhold dækker flere hundrede års kunsthistorie og beviser uden tvivl, at der er nok kvindelige kunstnere til at fylde en kunsthistoriekanon.
“Det er mit håb, at denne bog vil blive brugt som en supplerende guide til alt det, vi allerede ved.”
En del af Katy Hessels dygtige konstruktion er koblingen af kendte navne med ikke lige så kendte navne, som skaber en tråd igennem denne nye kunsthistorie. For eksempel står The Guerilla Girls, kendte for deres aktivistiske kunst fra 80’erne, og den ikoniske Barbara Kruger, kendt for hendes fotografier med tekst, ved siden af Carrie Mae Weems og Nan Goldin, som man måske ikke har hørt om før.
Bogen er let tilgængelig, og uanset hvor meget viden man har om kunsthistorie, så går man helt sikkert fra bogen med nogle nye navne. Hessel er en fantastisk formidler og springer over fagsprog til fordel for et behageligt og underholdende sprog, der minder om hendes podcast The Great Women Artists. Hessels bog er ambitiøs og kan måske anklages for at tage kvantitet af informationer over for kvalitet. Men værdien af teksten er, at den er et fantastisk opslagsværk, som introducerer læserne til en helt ny universel kunsthistorie, som aldrig er blevet samlet på denne måde før.
“Hvis ikke vi oplever kunst skabt af mange forskellige mennesker, kommer samfundet, historien og kulturen ikke til at hænge sammen i vores bevidsthed. Derfor håber jeg, at denne bog vil blive fulgt af mange andre, og at kanon dermed vil blive udvidet yderligere.”
Helt sikkert en opfordring til at blive i en historie om kunst, som inkluderer kunsthistoriens glemte kvinder.
Leave a Reply