Anmeldelse af Anders Morgenthaler & Marie Louise Tüxen: Helle Erobreren, udgivet på forlaget Gyldendal den 11. april 2019
Anmeldt af Cecilie Bøgh Pedersen
Fotograf: Cecilie Bøgh Pedersen
Nej, du læste ikke forkert: der står Helle og ikke Pelle. Historien om slagteren Helle, der bliver fyret, kommer i jobaktivering og ved et uheld ender som polsk turnuslæge er en besynderlig fortælling om livet, når det ikke går, som man håber. Historien er en blanding af livsfilosofi og højt humør og handler om alt fra kærlighed, svin og bitcoins til sololie, familie og Klaus Riskær
Én ting er helt sikkert når det kommer til Anders Morgenthaler og Marie Louise Tüxens nye roman: den er ikke kedelig. Historien begynder på gul stue i børnehuset Himmelskibet, hvor stakkels Helle, der er blevet fyret fra sit arbejde som slagter, står overfor sin største udfordring hidtil: Kaj, som er voldsomt allergisk over for parfume og alt for gammel til at gå med ble. Inden det første kapitel er omme har Helle allerede præsteret at sende Kaj på sygehuset – ved et uheld, vel at mærke – og resten af bogen fortsætter med samme imponerende tempo. Fortælling strækker sig over knap 300 sider, og de bliver brugt til det fuldeste. Selv Klaus Riskær har en rolle at spille i historien om slagteren, der bliver til en succesfuld læge ved at se YouTube videoer og tv-serien Greys hvide verden.
Held i uheld
Helle er blevet fyret fra sit job som slagter, som hun ellers var vanvittig god til, fordi hun er kommet til at købe grise for en million kroner. Det er jo også uheldigt, og Helle er, som det hurtigt viser sig, utrolig uheldig og til tider meget vred. Hendes uheld og vrede sender hende i nogle prekære situationer, som hun mildest talt ikke kommer godt ud af. Det er også en sådan situation, som gør, at Helle befinder sig på Nykøbing F. Sygehus Næstved Sygehus den dag, alle pensionisterne kører galt i deres bus og hospitalet pludselig er fyldt til randen med mennesker, der har brug for hjælp. Helle har ”lånt” en hvid kittel for at snige sig ind i hospitalets rygerum, men hendes lille pause fra virkeligheden bliver afbrudt, da hun bliver forvekslet med den polske læge Natalia Nowak. Pludselig befinder Helle sig midt i en operation, hvor stakkels Gerda skal have fjernet en stok fra sin mave. Operationen går, til Helles store overraskelse, forbløffende godt, hun får ros, og så er der jo ingen vej tilbage. Næste dag forsøger hun at afleverer kitlen tilbage men bliver igen forvekslet med den polske læge, og før Helle ved af det, er hun blevet læge på Næstved sygehus og er godt i gang med at score den flotte kirurg Stefan:
Helle må i et forsøg på at holde løgnen ved lige bevæge sig ud i afpresning, identitetstyveri, dokumentforfalskning og meget mere. Lige fra starten af, er der ingen tvivl om, at det ender med at gå galt, og det er bare et spørgsmål om at læne sig tilbage og vente på, at hele Helles korthus braser sammen. Hele historien er en vanvittig fortælling, der for resten også handler om Helles datter Michelle og hendes sololie-problemer, fogeden Marianne, der ikke har nogen som helst situationsfornemmelse og Johnny med fodlænken og et hjerte af guld – som også lige skal have afpresset Klaus Riskær for nogen penge til en hest og hans datter, som sidder i kørestol.
Humor og livsfilosofi
Historien er som sagt ikke voldsomt overraskende på trods af alle de vanvittige elementer i den. Måske netop fordi historien er så bizar, som den er, er det ikke nogen overraskelse, når fortælling udvikler sig i mere og mere vanvittige retninger i Helles forsøg på at blive en anden person. Til gengæld er historien sjov og finurlig og byder på en masse livsfilosofi, om end det til tider føles en smule forceret at blive mindet om, at det vigtigste i livet er, at hjælpe dem man elsker, i en historie om en slagter, som præstere at blive læge, fordi hun engang har opereret på nogle grise.
Humoren falder lidt til jorden til tider og elementer som Mikael Bo, der finder Helles fingerring oppe i røven (rent ud sagt) og bliver voldsomt fornærmet, kunne måske have været meget sjovt, men bliver aldrig fuldt til dørs i historien, og ender derfor som en underlige side-note, som overhovedet ikke er relevant for historien og sagtens kunne være fjernet. Ikke desto mindre byder historien også på nogle morsomme øjeblikke, og fortællingen er interessant at følge med i. Et råd herfra er måske at sætte forventninger lidt ned og i stedet blive positivt overrasket over, at et samsurium af vittigheder og forbløffende alvorlige emner (som stress og utroskab) byder på underholdende læsning, på trods af, at bogen til tider vil lidt for meget og har svært ved at finde sit ståsted. Om ikke andet kan den da lærer én, at det nogle gange er vigtigt bare at springe ud i tilværelsen og satse på, at det hele nok skal gå. Det kan jo være, du ender med at blive en rigtig dygtigt læge og hjælpe en masse mennesker. Hvem ved?
Leave a Reply